Stream billeder og video med Google Photos til Apple TV

Google Photos-appen til iOS understøtter nu AirPlay, så man kan streame fotos og video til Apple TV direkte via appen.

Stream billeder og video med Google Photos til Apple TV

Google har lige opdateret deres Google Photos-app til iOS og dermed integreret understøttelse af AirPlay. Det betyder for brugerne, at de kan streame fotos og video til deres Apple TV direkte via appen.

Se også: Anmeldelser af smartphones

 

Google Foto i Apple AirPlay

Det har taget godt to år at få AirPlay ind i Google Photos, men med version 2.14 er det altså en realitet. Tidligere har man været nødt til at gå via tredjeparts-løsninger.

Vi kan kun gætte på årsagen til, at det har taget så lang tid at parre de to. Google har ellers været flittige med opdateringerne af Photos-appen og tilføjet en masse funktioner som videostabilisering, visuel søgefunktion, indholdsfiltre og meget andet. Og det ligger heller ikke Google fjernt at lave funktioner, der udnytter Apple-produkter.

For nylig kom en app med navnet Motion Stills, er kan lave gifs og små film ud af Live Photos.

Se også: Sammenlign priser på smartphones

Det’ gratis!

Den nye version af Google Photos har også andre små forbedringer og kan downloades gratis i iOS App Store.

Se også: Nyheder om Google