Subway Surfers fylder fem år – nu med Cool Copenhagen!
Den nok største spilsucces i Danmark er Subway Surfers, der i hvert fald en overgang var verdens mest downloadede spil til mobiltelefoner – folkene bag spillet fremhæver, at det stadig er det mest downloadede spil på tværs af alle platforme i første kvartal 2017.
Se også: De bedste mobiltelefoner til spil
Subway Surfers i København
Nu fylder Subway Surfers fem år og i den anledning Kiloo og SYBO, firmaerne bag spillet, åbnet for jubilæumsfesten ved at tage Subway Surfers World Tour til København, byen hvor spillets historie tog sin begyndelse. Så nu kan du skate rundt i Nyhavn og Tivoli med Jake og de andre rødder frem til 1. juni.
Desuden byder spillet på masser af treats til de mange millioner spillere i anledning af jubilæet, inklusive en helt særlig gave, der kan indløses i spillet i en begrænset periode. Derudover er der gensyn med karakterer fra tidligere destinationer, så man kan booste sin karaktersamling og fejre det med ekstra bonusser.
Subway Surfers har besøgt 39 forskellige destinationer på tværs af seks kontinenter siden begyndelsen i 2012.
Se også: Nyheder om spil