Subway Surfers kommer som tv-serie

Det danske mobilspil Subway Surfers udvider universet med merchandise og tv-serie.

Subway Surfers kommer som tv-serie

Subway Surfers er en af nyere tids største spilsuccesser i Danmark – ja formentlig den største spilsucces nogensinde. Sidste år var det således verdens mest downloadede spil til mobiltelefoner og direktøren bag spillet, Mathias Gredal Nørvig, vurderer at det også bliver tilfældet i år.

Det forklarer han over for business.dk. Subway Surfers bliver downloadet 500.000 gange dagligt og har op mod 140 millioner månedlige spillere.

Se også: Gode mobiltelefoner til spil

Subway Surfers TV-serie i 2018

Folkene bag tjener således rigtig mange penge på spillet, men her stopper det ikke. Planerne er nemlig vidtløftige og nu arbejdes der på at sælge Subway Surfers-merchandise i form af figurer, legetøj og t-shirts og i 2018 kommer der sågar en tv-serie baseret på spillet.

Det skriver business.dk. Udover at tv-serien vil handle om det venskab, der er i spillet, så er der dog ikke rigtig andre informationer om tv-serien.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

 

Test af Subway Surfers

Subway Surfers kommer i 2012 og mobil.nu kårede det samme år til Årets Mobilspil ved Mobil Awards 2012. I starten af 2016, da det stod klart, at det var det mest downloadede spil i hele verden til mobiltelefoner, besluttede vi os for at teste det igen.

Konklusionen var klar: Selv fire år efter lanceringen og uden de store ændringer i selve spillet, så var det stadig en ren fornøjelse at spille og der hersker ingen tvivl om, at spillet har klassikerstatus. Nu håber vi så bare, at hele brandet ikke bliver for anstrengede, når der går merchandise og tv-serie i den.

Se også: Test af Subway Surfers

Kilde