Test: 10 suverænt fede apps til Android
Remote for iTunes (test af apps til Android)
Ser man sig som tidligere iPhone-bruger omkring i Android Market, kan man finde apps, der erstatter det tilsvarende i iPhone og nogle gange endda gør det bedre end originalen. Bruger du iTunes til at afspille din musik i computeren, er Remote-appen et oplagt download.
Den lader dig, præcis som den tilsvarende i iPhone, styre musikken i din computer uden at sidde foran computeren. Der er mange forskellige apps, der gør det samme, men netop den her beskrives af producenten som ”This is the one.
The top rated, full-featured and reliable iTunes remote”, og det lader faktisk til at passe. Når man tilslutter til iTunes i computeren, gør man det via samme Wi-Fi, som computeren er tilsluttet, og iTunes identificerer tilmed din telefon, som om den var en iPhone.
Du skal angive en kode, der vises på skærmen, og derefter kommer du ind og kan skifte sange, styre volumen i iTunes og alt det andet, man forventer. Vil du gøre noget andet med telefonen, mens musikken spiller, kan du også det.
Du skal bare skifte tilbage til Remote-appen, næste gang du vil skifte sang. Rører du ikke noget, spiller iTunes musikken i computeren, uden at du behøver at foretage dig noget.
Pris: Cirka 26 kroner
Karakter: 9/10