Test: 5 spil til iPhone og Android

Klar, parat, spil! Vi tester 5 spil til Android og iPhone.

Test: 5 spil til iPhone og Android

 Active Soccer

Engang for længe siden, da en Amiga 500 var min spillecomputer, fik jeg min første introduktion til et ”rigtigt fodboldspil”. Spillet hed Sensible Soccer og var som en revolution, ikke mindst fordi det indeholdt en mængde af verdens mere eller mindre kendte fodboldligaer.

Nu flere år, og Fifa-spil, senere kan man spørge sig selv, hvor virkelighedstro det egentlig var med bittesmå pixlede mænd, der kunne bananskrue en bold så hårdt, at den vendte rundt som en boomerang.

Active Soccer er et forsøg på at genskabe samme spillefølelse og udseende, som Sensible Soccer grundlagde, og langt hen ad vejen er det lykkedes dem.

Præcis som før i tiden ser man banen fra et fugleperspektiv (gentagelserne af målene får du fra mange vinkler og også med 3D-grafik).

Den mest udzoomede oversigt er bedst på tabletten, efter min smag, eftersom man får bedst overblik og slipper for at spille for mange bolde videre i blinde, selvom man får en idé om, hvor modspillerne befinder sig takket være oversigtskortet. På mobilen er ”default”-indstillingen derimod at foretrække.

active soccer

Spillet har lidt skavanker, og det kan mærkes, at det ikke er et stort studie, der ligger bag. Spilfunktioner er der få af, spillet har ingen licenser, hvilket resulterer i sjove omskrivelser af spillernavner, og man kan ikke ændre kameraindstilling under en kamp. Men selve spilmomentet er rigtig underholdende. Dog ikke særlig realistisk.

Her handler det om enkle kontroller og et hurtigt pasningsspil. Du kan vælge at aflevere langs jorden eller gennem luften, skyde langt eller højt ved at holde fingeren nede eller bare trykke på de to knapper. Du kan også skrue skuddene, dog ikke lige så meget som i Sensible Soccer.

Ud over det kan spillerne lave glidende taklinger og nikke, men at spille bolden mod et tomt sted går ikke, da bolden retningsmæssigt automatisk leveres derhen, hvor modtageren står.

Spillerne kontrollerer du med en virtuel styrepind, hvilket fungerer godt. Udfordringen er i stedet at lære boldkontrollen. Vælger man noget andet end den letteste sværhedsgrad, er bolden, på samme måde som i Sensible Soccer, ikke klistret til spillernes fødder. Stopper du op eller svinger skarpt, resulterer det ofte i, at bolden fortsætter i din tidligere retning.

Det kræver en del øvelse, inden man forstår, hvordan man får bolden med sig, når man skifter retning, men når man først har lært det, er det mere givende, end at spille på den letteste sværhedsgrad. Hvad du end vælger, er spillet meget afhængighedsfremkaldende, og så kan man godt leve med, at det ikke er helt finpudset.

Til: iOS, Android

Pris: 13 kroner (iOS), 12,6 kroner (Android)

Karakter: 7/10

Det sidste nye i fortællingen

Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 17/9/2013 fik historien nye ben at gå på med nyheden; Asus Padfone A86: Her er pris for hybriden – Følg det videre forløb her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..