Test af Frozen Synapse: Bedste spil… nogensinde!
At spille Frozen Synapse på en tablet (kan også fås til PC) er som at putte hånden i en perfekt handske. Ved første blik virker det dog ikke så specielt.
Det Tron-inspirerede design er flot, men ikke opsigtsvækkende, den tegneserieagtige baggrund, der fører historien fremad, er flot men uanimeret, og den dystopiske cyber punk-handling er til at begynde med ret handlingsløs. Men jo længere, man spiller, jo mere falder det hele på plads.
Dit alter ego er en strateg, der styrer klonede soldater. De besidder kun grundlæggende funktioner, der mest bygger på reflekser til at overleve. I one player-versionen, der indeholder hele 55 opgaver, er din figur havnet i et netværk af oprørere, der forsøger at knuse et mega-selskab, der har monopoliseret magten.
At styre soldaterne er enkelt, men samtidig giver spilmotoren muligheder for fantastisk kompleksitet. Det, man gør i praksis, er at lave en serie af træk for hver soldat per spilomgang. Det kan være så enkelt som at ”gå herhen, gå derhen, vent” eller mere avanceret som ”gå derhen, vent x antal sekunder, duk dig, giv dækning, angrib en specifik fjende”. Forskellige soldatertyper giver yderligere taktiske muligheder.
Haglgevær er godt på trange steder, rocket launcher fjerner vægge, automatvåben er gode på middeldistancer, og sniperne bruges helst på afstand. Heldigvis kan man også få at se, hvordan scenariet kan komme til at se ud, men det er blot et fingerpeg, eftersom det ikke inkluderer modstanderens eventuelle træk.
Så det gælder virkelig om at analysere, hvordan banen er opbygget, hvilket trusler der kan tænkes at gøre hvad, og så håbe på det bedste.
Når man så begynder at spille mod andre mennesker i online-opgør, tilfører det yderligere en dimension. Så bliver modstandernes træk endnu mere irrationelle, udfaldet endnu mere uvist, og spillet endnu mere afhængighedsfremkaldende.
Find test af spil, apps og smartphones her.
Frozen Synapse
Til: Android/iOS
Testet på:
Pris: 21,61 kr (Android) 19 kr (iOS)
Karakter: 10/10