Test af spil: 2048 er afhængighedsfremkaldende logik
2048 er et enkelt og gratis logik- og puslespil, der går ud på, at du skal plusse toere med toere for at få firere, firere med firere for at skabe ottere og så videre, indtil du lykkes med at addere de magiske tal 1024 for at opnå målet: 2048.
Lykkes du ikke med den rette kombination, fyldes skærmen gradvist med tal, indtil man ikke længere kan lægge samme: så har du tabt. Lykkes du derimod med at opnå målet 2048, slutter spillet ikke af den grund: næste mål er 4096, og sådan fortsætter det.
I al den tid, du spiller, får du point, hvilket er endnu et mål at opnå i det ganske afhængighedsfremkaldende spil. Det virker enklere, end det er, så man har svært ved ikke at prøve en gang til, og en gang til. Man bliver helt enkelt hooked.
Brugerfladen er flot og enkel, spillet har et godt tempo og giver perfekt underholdning et kort stykke tid, uden at man bliver helt besat (altså ingen Flappy Bird-advarsel).
Lidt trist er det, at man ret hurtigt lærer en strategi for at vinde. Men selv der giver 2048 noget andet: lidt afslapning.
2048s skabere er inspireret af spillet Threes, et andet spil, der lige nu topper download-listerne. Threes skaber mener, at 2048 (og de mange andre Threes-lignende apps) nærmere er direkte kopier.
Karakter: 8/10
Pris: Gratis
Hent til Android.
Hent til iOS.
Hent til Windows Phone