Test: Apples gratis app Garageband er virkelig fed

Tager man sig tid til at sig ind i, hvordan det hele fungerer i Garageband, så får man en app, man kan lave mange ting med.

Test: Apples gratis app Garageband er virkelig fed

Hvis vi begynder udefra, er der mulighed for at få lyd ind, enten fra andre apps (der understøtter det) eller eksternt fra for eksempel en elguitar eller mikrofon.

Sidder dine bandmedlemmer på den anden side af kloden, kan du også koble dig op til dem over nettet og jamme løs via appen. Allerede der føles Garageband som værd pengene (for dem, der stadig betaler for appen), men det er kun begyndelsen.

Appen har i sig selv en hel bunke instrumenter og en myriade af forskellige varianter af instrumenterne med fra starten.

Nogle af dem kan du få til at spille af sig selv for at have baggrundsmusik til det, du selv vil spille, og alle instrumenter har et hav af indstillinger til at tilpasse musikken efter dit behov.

Eneste egentlige ulempe ved appen er, at fokusset ligger på ”rigtige” instrumenter og næsten ikke på elektroniske ditto, men sådan noget kan du altid få ind fra en anden app, hvis du vil.

Har du en af årets iOS-enheder med A7-chip (det vil sige alle undtagen iPhone 5C), kan du bevæge dig rundt mellem totalt 32 forskellige spor i din redigering, og har du en ældre enhed, må vu nøjes med ”kun” 16 spor.

Læs test af iPhone 5s!

Vi hævder ikke, at Garageband giver dig studieværktøj i pro-klassen eller indstillingsmuligheder på samme niveau som computerbaserede musikprogrammet.

Men den enorme mængde instrumenter, alternativer og indstillinger, der præsenteres for brugeren her, nu tilmed gratis for de fleste), er helt enkelt så vanvittigt gode, at vi næsten alle vil være sangskrivere på fuldtid.

 

Kompatibilitet: iPhone, iPad

Version: 2.0

Pris: Gratis (39 kr til iPhone 5, iPad 4, iPad Mini eller tidligere)

Karakter: 9/10