Test inden du køber Spotify HiFi: Kan du høre forskel på lyden?
Spotify har netop annonceret, at de kommer med Spotify HiFi, der er giver bedre lydkvalitet, når man streamer musik. Der er tale om såkaldt loss less lyd, hvor musikken afspilles uden tab af kvalitet. Lyden sammenlignes med den lyd, man kan få med CD’er.
Spotify er ikke ene om HiFi-lyd, Tidal og Deezer tilbyder det for eksempel allerede. Det koster dog ekstra, helt op mod det dobbelte hos Tidal for eksempel i forhold til et abonnement med almindelig lydkvalitet.
Spotify HiFi – kan du høre forskel på standardlyd og loss less lyd?
Spørgsmålet er dog, om du bør opgradere til HiFi-lyd. Kan du overhovedet høre forskel? Standardlyd komprimeres, men for de fleste betyder det ikke det store. Enten har de høretelefoner eller højtalere, der alligevel ikke er gode nok til at man kan høre forskel eller også er ens ører ikke gearet til at mærke forskellen.
Spotify tilbyder i dag streaming af musik med 320 kbps, hvis man har valgt dette. Måske man kan høre forskel på laveste lydkvalitet på 24 kbps over for loss less lydkvalitet, men benytter man standardopløsning er der formentlig ikke den store forskel for de fleste.
Se også: Telefoner med indgang til hovedtelefoner
Test loss less lyd
Der er mange forskellige tjenester på nettet til at teste, om man kan høre forskel på almindelig lydopløsning og loss less-lyd. Digital Feed ABX blev oprindelig udviklet, da Tidal kom med HiFi-lyd, så bruger kunne teste, om de kunne høre forskel.
Jeg har selv testet med et headset til 3.000 kroner, der har fremragende lyd og jeg kunne faktisk ikke mærke nogen forskel i lydkvaliteten.
Du kan selv prøve at teste, hvor fintfølende dine ører er her.
Spotify HiFi rulles ud senere i år. Prisen for den på papiret bedre lyd er ikke oplyst endnu, men det ventes, at et HiFi-abonnement bliver i hvert fald 50 procent dyrere end et standard premium-abonnement.
Se også: Nyheder om musikstreaming