The Walking Dead: Saints & Sinners til Oculus Quest – årets spil?
Vi har desværre ikke selv et Oculus Quest headset på kontoret, heller ikke et Quest 2. Det er der dog andre der har, blandt andet Android Central og de har netop testet et af de mest ventede VR-spil, The Walking Dead: Saints & Sinners. The Walking Dead: Saints & Sinners er netop kommet til Oculus Quest og modtagelsen er ekstremt positiv.
Test af The Walking Dead: Saints & Sinners til Oculus Quest
Spillet kom for nogle måneder siden til PC og var anderledes end andre af denne type spil. Det er ikke bare at smadre løs på en masse klamme zombier, men det prøver at give indtryk af, hvordan en zombie apokalypse kunne være. Spillet sammenlignes med det, man kan forvente af et AAA action-RPG.
The Walking Dead: Saints & Sinners er ikke et fuldstændigt åbent RPG-spil, men det snerper derhenad. Det foregår i et post-apokalyptisk oversvømmet New Orleans, hvor man skal forsøge at overleve angreb fra zombier, mens man skal afsløre, hvad der er gået galt med det redningsprogram, som regeringen skulle have sat i søen. Man skal også forsøge at finde ud af, hvordan hele zombie-helvedet overhovedet brød ud.
Se også: Find bedste telefoner til gaming
Realistisk oplevelse
Oplevelsen af spillet er overvældende positivt. Våbnene er realistiske, kampscenerne er realistiske, historien er vedkommende, de beslutninger man tager har konsekvenser, man kan spille flere gange. Samtidig er grafikken og visuelle effekter fine og flydende og så er styringen også spot on.
Det eneste, der ærgrer i testen, er, at der ikke er multiplayer-funktion. Konklusionen er, at The Walking Dead: Saints & Sinners er en af de bedste VR-oplevelser overhovedet lige nu. Har du selv set nogle af de store zombie-serier som for eksempel netop The Walking Dead og godt kunne tænke dig at opleve, hvordan det kunne være at leve i en zombie apokalyptisk verden, så er The Walking Dead: Saints & Sinners spillet, du skal gå efter.
Se også: Priser på Oculus Quest
Spillet du skal vælge lige nu
På Oculus’ eget website har tæt på 4.000 gamere bedømt spillet og det er så tæt på 5 ud af 5 stjerner, som et spil kan få. Noget tyder altså på, at gamere har en stor gaming-oplevelse i vente, hvis de går efter The Walking Dead: Saints & Sinners til Oculus Quest.
Spillet koster 40 dollars, eller det der svarer til 250 kroner.
Se også: Nyheder om gaming