Toca Train testet: Fint togspil til de helt små
Du kører dit tog, enten se udefra eller fra lokoførerens synsvinkel (hvor togfløjten selvfølgelig er med) og kan enkelt justere hastigheden på toget. Langs din vej med toget dukker der enten lastningsstationer til godsvognene eller togstationer til passagerer op.
Godsafdelingen lader dig vælge, hvad du skal laste på toget, eller om det, du allerede har lastet, skal af igen. På togstationerne dukker kendte figurer fra Toca Bocas andre spil op og vil på eller af toget.
Alt er meget enkelt, men spillet bliver hurtigt en favorit hos den to-et-halvt-årige, der prøver spillet. Samtidig er spillet meget nuttet og ser, trods en ret begrænset grafik, generelt rigtig fint ud.
Til: iOS
Pris: 19 kr
Karakter: 8/10
Læs også test af de herlige togspil til børn Train World Builder og Lego Duplo Train.