Valve Steam Deck er på vej og prisen ligger på 399 dollars
I maj hørte vi, at Valve arbejdede på en enhed i Nintendo Switch-stil, men med den forskel, at man ville kunne spille PC-spil på den. Valve er ikke nybegyndere, når det kommer til konsoller. De har tidligere forsøgt noget lignende med sine Steam Machines, men denne gang er der altså tale om en transportabel enhed.
Det viser sig nu, at rygtet talte sandt, for Valve har nu annonceret Steam Deck. På nuværende tidspunkt ligner Steam Deck en blanding af en masse andre konsoller i en. Den har samme koncept som Switch, men samtidig minder størrelsen om Sega Game Gear.
IGN nævner dog i sin video, at hardwaren tilsyneladende endnu ikke er færdig, så der kan komme ændringer inden lanceringen.
Læs også: Nyrekruttering hos Netflix sladrer om udvidelse til videospil
Hurtig hardware i Valve Steam Deck
Konsollen får en skærm på 7” med opløsning på 1280×800 og en refresh rate på 60 Hz. Valve er gået samme med AMD om en 2,4-3,5 GHz-processor og en 1,0-1,6 GHz GPU med RDNA 2-enheder.
Derudover får den 16 GB RAM og op til 512 GC NVMe-hukommelse, der kan udvides med SD-kort. Det indbyggede batteri på 40W skal kunne klare 2-8 timers spil alt efter hvilket spil. Steam Deck skal komme på markedet til december til en pris på 399 dollars.
Se også: Nyheder om gaming