Redigering af billedtekst, understøttelse af 3D Touch og video sortering nu med i Vine
Du får mere kontrol med seks-sekunders video-appen Vines nye funktioner, så du selv kan bestemme, hvordan tingene skal se ud.
Fra i dag kan du sortere i en profil, så du kan finde de mest interessante klip, og derudover er der også mulighed for at redigere i billedteksten på videoer, du allerede har postet. Endelig har appen også tilføjet understøttelse af 3D Touch.
Sortér videoer i Vine
Videosorteringen fungerer sådan, at du kan omarrangere, hvordan Vine tager sig ud i en persons profil, så de nyeste, ældste eller mest populære videoklip havner øverst, i stedet for blot den traditionelle kronologiske orden, som vi kender det fra Twitter.
Er det en meget aktiv Vine-bruger med mange videoer, kan dette være virkelig smart, da det ellers kan tage lang tid at finde lige den video, du vil se.
Se også: De bedste kameramobiler
Redgiér billedtekst i Vine
Den anden nye funktion giver dig mulighed for at redigere i billedteksten på klip, du har lagt op. Du er altså ikke længere nødt til at slette hele posten og starte forfra. ”I en kort periode vil det være muligt at ændre billedteksten”, siger Twitter, men nævner ikke noget om, hvor kort en ”kort” periode er.
På Instagram er det i modsætning hertil muligt at ændre billedteksten lige så tosset du har lyst til.
Det, du gør for at ændre billedteksten, er at trykke på ikonet for menuen med de tre små prikker. Indtil videre må iOS-brugerne vente lidt på funktionen, mens den allerede er ude til Android.
iOS-brugerne får derimod en anden funktion, nemlig understøttelse af 3D Touch. Hold Vine-ikonet inde, så kan du lede efter andres videoer eller lægge din egen op.
Se også: Nyheder om Vine