2 millioner iPad Pro solgt i sidste kvartal
I følge IDC skulle Apple have solgt to millioner eksemplarer af iPad Pro. Stemmer det tal, så lægger Apple sig foran Microsoft, der ifølge The Verge kun solgte 1,6 millioner Surface Pro i samme periode.
”En af de største grunde til at bærbare enheder stiger sådan i popularitet er, at brugerne ser dem som en erstatning for PC’en. Det er tydeligt, at det ikke er prisen, der er den vigtigste faktor, når man skal købe en bærbar enhed – det er ydeevnen”, siger IDCs research director inden for tablets, Jean Philippe Bouchard.
Se også: De bedste priser på iPads
Stor og kraftfuld som en computer
Apples iPad Pro har en skærm på 12,9 tommer og er mere kraftfuld end mange bærbare computere. Som tilbehør kommer blandt andet et tastatur, så man kan skrive på den som en almindelig bærbar computer, samt en pen til kreativt arbejde.
iPad Pro koster fra 6.999 kroner for den mindste version med 32 GB og kun Wi-Fi.
Se også: Nyheder om iPad Pro