Næste iPad får nyt design og Face ID

Den iPad, der kommer i 2018, forventes at få nyt design med mere skærm på fronten og Face ID. Se de nye specifikationer på iPad 2018.

Næste iPad får nyt design og Face ID

Apple lader til at være på vej med en ny iPad, der skal komme allerede næste år. Den får et nyt design i tråd med iPhone X-funktioner og -features. Det betyder blandt andet smallere kanter om skærmen og Face ID. Det afslører kilder tæt på Apple. Specifikationer og funktioner på iPad anno 2018.

Ifølge de anonyme kilder kommer der mindst en ny iPad-model med en skærmstørrelse i nærheden af iPad Proens 10,5 tommer. Som nævnt bliver en af de nye funktioner Face ID, som du kan bruge til at låse enheden op med, og betale og sende animerede emojis med. Det betyder samtidig, at den kommende iPad ikke får en fysisk hjemknap, der tidligere har indeholdt fingeraftrykslæseren.

Se også: Priser på iPad

Face ID på næste iPad

De fleste har indtil videre været positivt stemt overfor Face ID. Med den kan du også sende de såkaldte Animojis. Det er en animeret emoji, der baseres på dit ansigts mimik og tale. Det er dog ikke umuligt, at planerne om Face ID i en ny iPad kan blive påvirket af vanskeligheder med udbuddet af komponenterne til funktionen samt konstruktionen af det hele. Det siger kilder tæt på Apple.

Det forventes, at der kommer en ny og hurtigere processor i den kommende iPad, sammen med Apples egen grafik-chip. Samme kilder siger også, at Apple arbejder på en ny Apple Stylus samt software til den.

Mere skærm

Med Face ID får Apple mulighed for at gøre kanterne om skærmen mindre, som vi har set det på mange af de store flagskibsmobiler i 2017, blandt andet Apples egen iPhone X. Face ID gør nemlig, at Apple kan fjerne Touch ID-knappen under skærmen og i stedet give den fuld skrue til skærmen.

Mange vil nok tænke, at det er på tide med et nyt design af iPaden, der har haft stort set samme udseende siden 2015.

Se også: Anmeldelse af iPad

 

Ingen OLED-skærm på næste iPad

En iPhone X-feature, den nye iPad dog ikke lader til at overtage, er Oled-skærmen. Pointen med Oled-skærmen er ellers, at den giver bedre og mere levende og klare farver.

Ganske vist giver Oled-skærmene bedre farver, men de er også sværere at masseproducere. Af de producenter, der laver Oled-skærme, vil det kun være Samsung, der har kapaciteten til at lave tilstrækkeligt mange skærme til at dække Apples behov. Dog gør både økonomiske og tekniske udfordringer det usandsynligt. Heller ingen af de andre producenter af Oled-skærme som LG Electronics Inc, Japan Display Inc, Sharp Corp. osv. siges at have kapaciteten til at stå for iPad-skærme af Oled-typen.

Se også: Test af iPad Pro 10,5 – bare bedst!

Næste iPad klar i 2018

Enheden skulle være klar til lancering i 2018, omkring et år efter den sidste store iPad Pro-opdatering. Apple har ikke ønsket at kommentere rygterne.

De seneste år er salget af iPads faldet. Det samme er sket for alle andre tablets med et samlet fald på 17 procent de seneste tre år. Fra at have været Apples næststørste indtjeningskilde, er iPaden faldet til en fjerdeplads, overhalet af Mac-computerne og servicetjenester. Men det ser ud til at være ved at vende, da Apple for nylig har rapporteret om stigning i salget på 11 procent og i indtjeningen fra iPads på 14 procent i fjerde kvartal.

I fremtiden ser Apple, at iPaden bliver brugernes redskab til almindelige computer-sysler. Derfor har de gennem de seneste år opgraderet iPadens evner inden for erhvervsområdet. Tilbage i juni suppleredes iPad-familien med en iPad Pro med 10,5 tommer skærm, samt en ProMotion skærm, der skal gøre det lettere at bevæge sig mellem forskellige opgaver. Der er også kommet en billigere iPad, der havde til formål at øge salget.

Se også: Nyheder om iPad

Mere om emnet

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. Patricio Juarez kunne ikke slippe historien. 8/11/2017 publicerede redaktionen artiklen; Podcast apps: Guide til 5 af de bedsteKlik her for fortsættelsen.. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.