Acer Iconia A1 test: Billig tablet med mangler
Det er svært at skrive om Acer Iconia A1 uden af nævne Nexus 7. Dels fordi Googles populære tablet, der – selvom den langt fra var den første i sin størrelse – virkelig har banet vejen for tablets af mindre model, dels fordi både Nexus- og Acer-tabletsene giver forholdsvis god ydeevne til en lav pris.
Vi begynder med, hvordan tabletten ser ud og føles. Her lader det ikke til, at Acer har hentet inspiration fra Google og Asus, men nærmere fra Samsung. Iconia A1 fører nemlig tankerne over på Samsungs populære Galaxy-serie med det noget plastikagtige, hvide bagstykke.
Plast er et materiale med mange fine egenskaber. Om man kan lide det eller ej, når det gælder covers, handler i en vis grad om smag. Men i løbet af testen opdagede jeg ret hurtigt, at plasten på bagsiden af A1 har en tendens til at blive misfarvet af de ting, man har med sig i tasken.
Tabletten knager desuden lidt urovækkende, hvis man trykker på bagsiden af den. Rammen, der løber omkring enhedens kortsider, er af blød plast, så jeg mistænker, at der let kan komme ridser, hvis du er uforsigtig.
I løbet af testen opdagede jeg ret hurtigt, at plasten på bagsiden af A1 har en tendens til at blive misfarvet af de ting, man har med sig i tasken.
Personligt foretrækker jeg de mindre tablets frem for de større. Dette fordi de helt enkelt er meget nemmere at tage med sig.
Sammenlignet med andre mini-tablets oplever jeg Iconia A1 som noget tykkere og tungere end mange af konkurrenterne i samme størrelse – for eksempel Galaxy Note 8 og iPad Mini. Jeg har dog ingen problemer med at holde A1 i én hånd på en tur med metroen.