Apple indrømmer at de nye iPad Pro-enheder kan bøje – “men det er ikke en fejl”

Der har været flere eksempler fra ejere af de nye iPad Pro - hvor den dyreste version koster 17.500 kroner - at de bøjer let. Apple bekræfter det, men afviser at der er tale om en fejl.

Apple indrømmer at de nye iPad Pro-enheder kan bøje – “men det er ikke en fejl”

Youtube-kanalen Jerry Rig Everything har tidligere vist, hvor let det var at bøje Apples nye iPad Pro og nu er der kommet flere eksempler på bøjede iPad Pro-modeller fra kunder.

Og det er ikke fordi, at disse kunder skulle have forsøgt selv at bøje Apples nye tablets, de er ganske enkelt kommet bøjet direkte ud af æsken. Det drejer sig om begge størrelser af iPad Pro, som blev lanceret for nogle uger siden. De har en pris op mod 17.500 kroner, så man burde kunne forvente en vis byggekvalitet.

 

Apple erkender de bliver bøjet: “Men det er ikke en fejl”

Apple har som sådan ikke forsøgt at dække over problemet, men de siger, at der ikke er tale om en fejl i konstruktionen, men at det er en bivirkining af nedkølingen af visse metal- og plastdele på tabletterne.

Den bøjede ramme skulle ikke have indflydelse på ydeevnen eller funktionerne i tavle-computerne og de skulle heller ikke blive værre med tiden.

Se også: Priser på iPad Pro

 

Bøjede iPad Pro kan ikke byttes

Da Apple altså ikke anser problemet som en fejl, så kan man heller ikke bytte dem til en ny, der ikke er bøjet. Apple siger også, at de ikke har set en højere returrate af de nye tablets end sædvanligt.

Som flere Apple-fokuserede medier også konkluderer, så er det ikke i orden, at en tablet til den pris, iPad har, bøjer – måske på en tablet til 1.000 kroner, men ikke på tablets, der koster fra 6.700 kroner. Og da slet ikke på tablets til 17.500 kroner.

Se også: Nyheder om iPad Pro

Seneste nyt i sagen

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 26/11/2018 fulgte vi op med nyheden; Test og anmeldelse af Samsung Galaxy Tab A (10,5″) – Du læser den her. Få også seneste nyt om sagen her..