Asus Transformer Pad Infinity 700 test
Asus er uden tvivl den producent, der har vist, at de har forstået pointen med tablets bedst. Det mærkede vi ikke mindst tidligere på sommeren, da de blev afsløret som producent af Googles tablet Nexus 7.
Men allerede inden da var Transformer-serien kendt for fed hardware, hurtige opdateringer og sjovt tilbehør. Eller rettere et tilbehør, nemlig docking-stationen, der lavede tabletten om til en laptop med ekstra batterikraft, flere stik til tilslutninger og et rigtig godt tastatur.
Med netop muligheden for at kunne skrive som på en almindelig computer kombineret med en hel del smarte medfølgende apps og en hurtig oplevelse har Asus fundet deres niche, og de gør det rigtig godt.
Ordner fejl
Med Transformer Pad Infinity 700 løfter Asus egentlig det hele et par hak. Enheden er på mange måder identisk med forgængeren Transformer Prime med kun en nogenlunde diskret plastliste på bagsiden.
Transformer Prime havde dog som bekendt problemet, at dens solide metalcover gjorde signalstyrken dårligere, især i GPS-modtageren, der fungerede så dårligt, at Asus sendte en ekstern GPS-modtager ud til dem, der ønskede det.
Det problem er ordnet her, og vi har ikke fundet noget at anmærke, når det gælder modtagelse til navigering.
Indvendigt sidder en systemchip fra Nvidia af model Tegra 3, den samme som i Nexus 7 og Transformer Prime men med lidt hurtigere processorer. Det drejer sig stadig om fire processorkerner, men denne gang på 1,6 gigahertz stykket, hvilket giver godt skub i brugeroplevelsen.
En brugeroplevelse, der lader til at blive endnu bedre om en måneds tid, når tabletten opdateres til Android 4.1.
Der er også 3G-opkobling i visse modeller af Infinity 700, dog sælges de ikke på alle markeder, men som plaster på såret er det modellen med større lagerplads, 64 GB, vi får på vores marked herhjemme.
Som sagt er der også en tastaturdock, enten i pakke med tabletten eller som løst tilbehør. Ud over tastatur og en slags beskyttelse af skærmen betyder det også en stor SD-kort-plads og USB-stik i form af ekstra tilslutninger samt et ekstra batteri.
Sidstnævnte får uden problemer den faktiske anvendelsestid et godt stykke over ti timer med skærmens lysstyrke skruet noget ned.
Mere til fortællingen
Sagens videre udvikling om temaet. Redaktionen har holdt fast i temaet. d. 20/11/2012 fulgte vi historien op med en artikel omkring Google Nexus 10 test: Så lækker, men kan bare ikke sætte ikke iPad 3 på plads – Nyheden kan læses her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Tablet finder du her. .