Bendtest: Apples nye iPad Pro (2018) bøjer let
Noget tyder på, at tablets bare ikke er så holdbare som mobiltelefoner – i hvert fald virker det ret let for JerryRigEverything at bøje den nye iPad Pro. Bendtest og holdbarhedstest med iPad Pro.
Bendtest: iPad Pro 2018 går let i stykker
En ny video fra YouTuberen JerryRigEverything viser, at man skal være forsigtig med de nye iPad Pro, der kunne ødelægges uden den store modstand. Den blev således ødelagt meget hurtigt, da Zack Nelson, man med JerryRigEverything, lavede sin bendtest.
Der er samtidig flere meldinger om ødelagte iPad Pro 2018-modeller på webfora rundt omkring, der viser lettere beskadigelser efter bare en eller to dages brug efter at være blevet fragtet rundt i rygsække. Der er endda også dem, der påstår, at deres iPad Pro var lettere bøjet direkte ud af kassen.
Se også: Priser på iPad Pro
Ærgerligt det er så let at ødelægge iPad Pro
Det er ikke overraskende, at iPad Pro 2018 ikke klarer sig godt i den slags holdbarhedstest, for tidligere iPad-modeller har heller ikke været for robuste. Tablets er forholdsvis store og samtidig er de tynde, hvilket ikke fremstår som en god kombination, når man taler holdbarhed.
Alligevel er det lidt skræmmende, at Zack Nelson ikke skal lægge særlig mange kræfter i for at bøje iPad Pro 2018 og noget tyder på, at der kan være bølgeskvulp i farvandet forude for Apple på dette punkt med mange klager. iPad Pro koster trods alt fra små 7.000 kroner og op, så derfor vil folk helt sikkert være ekstra opmærksomme på beskadigelser og på at få dem udbedret inden for garantiperioden.
Køber du derfor iPad Pro 2018 eller en iPad og tablet i det hele taget, så bør du også investere i et cover til enheden – et cover der yder ekstra god beskyttelse for at sikre dig bedst muligt.
Se også: Nyheder om iPad Pro