Billigere 10,2 tommer iPad kan komme i år
Det siges, at Apple har tænkt sig at lancere en billigere iPad-model i løbet af 2019. Med billigere mener vi, at den bliver en smule billigere end de premium-modeller, Apple ellers har i sin iPad-serie. Den skal være på 10,2 tommer og forventes at blive lanceret i tredje kvartal af året. Når den kommer, erstatter den 9,7 tommer iPaden, der er på markedet nu.
Billig iPad 10,2 tommer på størrelse med 9,7 tommer
Mere end det ved vi på nuværende tidspunkt ikke. Tredje kvartal kan betyde september, hvilket i så fald vil være nogenlunde samtidig som de kommende iPhones og det event, der hører til en sådan lancering.
Historisk set lancerer Apple dog iPads i oktober, selvom de knap så fornemme modeller kan komme lidt hvornår som helst. Årets iPad Air og iPad mini kom for eksempel på markedet i marts i år.
Som sagt er det ikke meget, vi ved om denne nye 10,2 tommer-model. Der har været lidt spredte rygter, men ikke noget konkret. Man regner med at selve iPaden ret fysisk vil være i samme størrelse som tidligere, og at Apple bare øger skærmens størrelse ved at gøre rammen omkring tyndere.
Se også: Billig iPad
Ingen kommentarer fra Apple
Vanen tro har Apple ikke selv sagt hverken det ene eller det andet, og det kommer de højst sandsynligt heller ikke til at gøre, før det er tid til den reelle lancering. Om denne model rent faktisk kommer eller bare er et rygte, det må tiden vise.
Se også: Nyheder om iPad