Dansk pris på Huawei MediaPad M5 er nu afsløret

Huawei har løftet sløret for den pris, som deres nye tablet MediaPad M5 får - se også, hvor salget starter.

Dansk pris på Huawei MediaPad M5 er nu afsløret

Huawei har nu løftet sløret for den pris, som deres nye tablet MediaPad M5 får – den kommer i to udgaver, en med kun wifi og en med wifi og 4G, men der er ikke stor forskel i prisen på de to versioner.

Huawei havde et forholdvis stille og roligt MWC 2018 uden mobillanceringer. I stedet blev det til en MateBook X Pro og en ny tablet-serie, MediaPad M5. Ved lanceringen i søndags, hvor mobil.nu var til stede, var Huawei ikke klar til at løfte sløret for prisen eller den præcise salgsstart, men det er de nu.

Pris på Huawei MediaPad M5

Selskabet oplyser således i en pressemeddelelse, at MediaPad M5 med wifi + 4G får en pris på 3.699 kroner, mens versionen uden 4G får en pris på 3.399 kroner. Det giver en prisforskel på 300 kroner og den prisforskel er så lille, at man bør overveje køb af 4G-versionen, da man får større fleksibilitet med sin tablet, hvis man sætter et data-simkort i den.

Den nye tablet vil kunne købes hos en række af de danske teleselskaber – i hvert fald oplyses det, at både YouSee, Telia og Telenor får den ind i sortiment.

Se også: Sammenlign priser på tablets

 

Tilbehør til MediaPad M5

Huawei har også offentliggjort priser på to styk tilbehør til MediaPad M5, nemlig et tastatur med danske taster til 999 kroner og en flip cover, der beskytter ved fald og mod ridser til 299 kroner.

Du kan læse mere om funktioner og specifikationer på Huawei MediaPad M5.

Se også: Guide til de bedste tablet

Redaktionen har mere til historien

Historien var ikke død. Steen Jørgensen gik videre med historien. 26/2/2018 publicerede redaktionen et indlæg omkring emnet Video: Se den nye Huawei MediaPad M5 i aktion – på MWC 2018 – Læs mere her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.