Duel: Apple iPad Pro vs. Microsoft Surface Pro 4
Tilbehør
Apple iPad Pro
Her er området, der skal gøre iPad Pro til netop Pro, men det er ikke særlig smart. Tastaturet, der i skrivende stund ikke findes på dansk, virker ret hastigt slynget sammen.
Foldet sammen giver det en ret underlig bule på iPaden, og foldet ud har vi godt nok det behagelige ved oplyste taster, men dedikerede genvejstaster er der ikke noget af.
Pennen fungerer rigtig godt sammenlignet med kapacitive penne, men til at være konstant opkoblet til iPaden virker den ikke helt gennemtænkt.
Skrive- og tegnefornemmelsen er der, men den kunne have været bedre, og nogen egentlig ekstrafunktioner udover spidsen på pennen er der ikke tale om.
Det virker helt enkelt ikke rigtig gennemtænkt. Pennen skal købes til – koster 829 kroner.
Microsoft Surface Pro 4
Pennen indgår, for det første. At pennen kan fæstes med magnet på siden af tabletten (eller med clips), er udrustet med udskiftelige spidser for at få forskellige skrive- og tegnemuligheden, har viskelæder i toppen og udnytter opkoblingen med tabletten til både genvejskommandoer og Cortana er helt enkelt bare superfedt hele vejen igennem
Tilbehørstastaturet er mere stabilt end nogensinde før, og ved sammenligning er Surface helt klart at foretrække på mere ustabile underlag, som i skødet, end iPad Pro (selvom den ikke er lige så stabil som en laptop).
Touchpaden er også blevet meget bedre, selvom der er stort potentiale for forbedringer her.
Vinder: Microsoft Surface Pro 4
På næste side kan du læse vores konklusion på duellen mellem iPad Pro og Microsoft Surface Pro.