iOS 13 kan tage musen med til iPad Pro

iPad Pro er en glimrende arbejds-tablet, når man bruger tastatur - nu menes det, at iOS 13 vil give understøttelse af mus til endnu bedre arbejdsbrug.

iOS 13 kan tage musen med til iPad Pro

Allerede da iPad Pro først blev lanceret med et tastatur som tilbehør, fik man lidt fornemmelsen af, at Apple gerne ville have os til at se iPad Pro som et alternativ til en laptop. Den udvikling kan nu få endnu et skub. Ifølge MacStories afslørede redaktøren på Connected podcasten Fererico Viticci i seneste afsnit detaljer om den næsten opdatering af iOS, nemlig iOS 13.

 

Mus kan komme til iPad Pro med iOS 13

Her fortalte han, at han via samtaler med andre indsatte har hørt rygter om understøttelse af mus i iPad Pro-versionen af iOS 13.

Som nævnt understøtter iPad Pro allerede tastatur enten i form af Smart Keyboard tilbehøret, Bluetooth eller til og med via USB-C i visse tilfælde. Får den nu også understøttelse af mus, kan man få en brugeroplevelse, der ligger meget nær en laptop.

Helt det samme bliver det ikke, og de skyldes blandt andet de begrænsninger, der er ved iOS-systemet. Det fungerer storartet på mobil og tablet, men det er ikke så fuldt udbygget som macOS eller Windows, hvis du har lidt større opgaver, der skal klares.

Se også: Priser på iPad Pro

 

iOS 13 lanceres på WWDC 2019

Som altid, når vi har rygter at gøre, er det en god idé at tage det hele med et gran salt. Vi forventer dog at få den officielle præsentation af iOS 13 ved WWDC 2019, der finder sted om et par måneder. Til den tid burde vi altså få at vide, om dette rygte stemmer eller ej.

Der kan dog være mere spændende på vej omkring iPad Pro, for et andet rygte siger, at macOS 10.15 kan gøre det muligt for en iPad Pro at fungere som ekstern skærm.

Se også: Nyheder om iOS 13