iPad Air 2 på Apple-event den 16. oktober?

Apple inviterer nu til nyt event den 16. oktober - mon det er tid til at se iPad Air 2?

iPad Air 2 på Apple-event den 16. oktober?

Apple har ikke direkte oplyst, hvad der bliver lanceret den 16. oktober, men de fleste forventer, at det bliver den nye iPad Air 2. Måske der også kommer ny Mac.

Apple skriver selv i invitationen, at ”det er alt for længe siden” og i tech-branchen er et år længe – og det er cirka et år siden, at iPad Air blev lanceret.

Måske vi også endelig får set den rygtede iPad Pro med skærm på 12,9 tommer og måske også en opfølger til iPad mini.

Ny iMac og Macbook

Forventninger er der også til, at der kommer nye MacBooks og iMac samt den officielle lancering af OS X Yosemite. På Mac-fronten går rygterne på en iMac med 27 tommer og 5.120 x 2.880 pixel og en 12 tommer Macbook – begge naturligvis med Retina-skærm.

Mon ikke, at Apple også benytter sig af lejligheden til officielt at lancere Apple Pay til betaling i butikker med iPhone.

I hvert fald: Den 16. oktober bliver vi meget klogere!

AppleInvite