Rygte: iPad Air Plus kommer til foråret
Rygterne om en iPad Pro med stor skærm på 12,2 tommer, har der været rygter om i et stykke tid uden at vi dog har set skyggen af en endnu.
Nu har et japansk Mac-magasin fået fingre i det, de hævder er officielle tegninger af chipkortet til en ”iPad Air Plus” (for at følge navngivningen som Apple introducerede med iPhone 6 tidligere i år).
Ud over en skærmstørrelse på 12,2 tommer og mål på 305,31 x 220,8 x 7 millimeter afslører billedet ikke så meget. Magasinet hævder dog videre, at iPad Air Plus vil blive lanceret mellem april og juni næste år.
Se opdaterede priser på iPhone 6 og iPhone 6 Plus.
Ud over den større skærm bliver det interessant at se, hvad Apple har tænkt sig at bruge den større skærm til på iPad Air Plus. Visse dele af koden i iOS 8 hinter om, at det er muligt at køre flere apps på skærmen på samme tid, hvilket kunne være oplagt at introducere på en større iPad.
Grundæggende skal vi nok ellers ikke se de store landvindinger i iPad Air Plus, hvis det altså bliver navnet, for ser man på Apples historik, så er der sjældent mere end to-tre store nyheder, når det kommer et nyt produkt.
iPad Air Pro til business?
Hvad skal vi så med en stor iPad Air Pro med skærm på 12,2 tommer? Jo, umiddelbart er den nok primært rettet mod erhverv. I sommer præsenterede Apple og IBM et stort anlagt samarbejde omkring nye business-apps og –løsninger til Apples produkter.
De første apps og løsninger skulle være kommet her i efteråret lovede Apple og IBM tilbage i juni, men vi dog stadig til gode at se mere til dem.
De to selskaber nævnte også foråret 2015 som et tidspunkt for lancering af flere fælles apps og løsninger til erhverv, så måske de først kommer samtidig som iPad Air Pro.