Latitude 7212 Rugged Extreme Tablet: Robust tablet – se pris

Dells nye robuste tablet er lettere og hurtigere end tidligere og har forbedret batterilevetid - den er designet til at modstå ekstreme forhold.

Latitude 7212 Rugged Extreme Tablet: Robust tablet – se pris

Dell Latitude 7212 Rugged Extreme Tablet er designet til at modstå de mest barske forhold, såsom ekstrem kulde, fugtighed, støv og vand og beskrives som en tablet til brug inden for industrivirksomheder, militæret og beredskab

 

Robust og hårdfør tablet

Dell Latitude 7212 Rugged Extreme Tablet kører med en 4. generations Dell Quad-Cool-varmestyring, som holder tabletten kørende, selv når det er varmt og som forhindrer vand og støv i at komme ind i tabletten.

Man kan tilkøbe håndtag og stropper, som giver bedre komfort og brugervenlighed til meget mobile brugere.

Dell oplyser ikke rigtig noget om, hvor vilde temperaturer den kan klare, både plus og minus temperaturer eller hvor langt et fald, den kan klare uden at tage skade, men Dell oplyser, at den er gennemtestet og designet til at få fuldført arbejdet uanset hvor barske forholdene er.

Se også: Priser på tablets

 

Vægt og batteritid

Denne robuste tablet, der kører med Windows, har en vægt på 1,3 kilo, så den er naturligvis betydeligt tungere end de mere almindelige tablets, der har vægt på omkring de 500 gram. Batteritiden er op til 19 timer, hvilket er en rigtig god batteritid.

Den kommer med 16 GB hukommelse og har plads til kort på op til 1 TB.

Se også: Anmeldelse af de bedste tablets

 

Skærm med Gorilla Glass

Dell Latitude 7212 Rugged Extreme Tablet har en skærm på 11,6 tommer med fuld HD-skærm med multi-touch og som kan bruges med handsker.

Skærmen beskyttes af Gorilla Glass, men det er ikke muligt at få at vide, hvilken version af Gorilla Glass, der er tale om. Formentlig er der tale om version 4 eller 5 – det burde være den nyeste version 5, der er noget mere hårdfør end version 4 af Gorilla Glass.

Den er i øvrigt også kompatibel med diverse docking-løsninger til skriveborde og køretøjer. Man kan vælge, om man vil have en version med GPS og 4G/LTE indbygget.

Se også: Streaming tjenester der er gode til tablets

 

Priser og tilgængelighed

Dell Latitude 7212 Rugged Extreme Tablet kan købes nu og har en pris fra 15.264 kroner.

Se også: Nyheder om tablets

Den videre fortælling

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 7/8/2017 fulgte vi op med fortællingen Lider du også af pladsmangel på din mobiltelefon eller tablet? – Den videre beretning kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..