Lenovo klar med 5 nye tablets: Priser fra 599 kroner

Lenovo Tab E7, Tab E8, Tab E10, Tab M10 og Tab P10: Android tablets der dækkers de flestes behov med pris fra 599 kroner. Se specifikationer.

Lenovo klar med 5 nye tablets: Priser fra 599 kroner

Mens vi gik her og var lidt ærgerlige over, at der ikke sker det helt vilde på tablet-markedet, så kommer Lenovo med fem nye Android-tablets. Modellerne der lanceres, er Lenovo Tab E7, Tab E8, Tab E10, Tab M10 samt premiummodellen Lenovo Tab P10. Priserne starter ved 599 kroner.

 

Nye Lenovo Android-tablet til alles behov

De nye tablets fra Lenovo opfylder de flestes behov og de kan anvendes til at streame serier og film, gaming, surfing på nettet, skoleopgaver eller på jobbet, slår Lenovo i hvert fald selv fast.

Alle nye tablets beskrives videre som “delevenlige” og kommer med indhold udviklet specifikt til børn, ligesom de kan personaliseres og dermed anvendes af flere brugere.

Se også: Priser på tablets

 

Lenovo Tab P10: Specifikationer og pris

lenovo tab p10

For dem der har et stort multimedieforbrug, kan man kigge nærmere på Lenovo Tab P10. Den beskrives som “Lenovos Rolls-Royce” af en Android-tablet og har dobbeltglasdesign (Aurora-glas der modvirker ridser), en komplet metalramme og afrundede kanter i et tyndt og let design med  7 mm tykkelse og en vægt på 440 gram.

Lenovo Tab P10 har fire indbyggede højttalere med Dolby Atmos og er udstyret med et 8 megapixel bagkamera med autofokus og blitz samt et 5 megapixel frontkamera med fast objektiv.  Den kommer også med fingeraftrykslæser.

Lenovo Tab P10 fås til en forventet vejledende pris på 2.299 kroner. Den forventes at være tilgængelig i Danmark i fjerde kvartal.

 

Lenovo Tab M10: Specifikationer og pris
lenovo tab m10

Lenovo Tab M10 har en skærm på 10,1 tommer med fuld HD og Dolby Atmos-lydformat med to fronthøjtalere. Der kan tilføjes den valgfrie Kid’s Pack for slidstærk beskyttelse gennem et stødsikkert cover samt en børnevenlig indstilling med skræddersyet indhold til børn.

Lenovo Tab M10 fås til en forventet vejledende pris på 1.499 kroner. Den forventes at være tilgængelig i Danmark i fjerde kvartal.

Se også: Guide til gode billige tablets

 

Lenovo Tab E7, Tab E8 og tab E10: Speciifkationer og priser

Lenovo Tab E7
lenovo tab e7

Lenovo Tab E7 er udstyret med Android Oreo Go Edition, hvilket betyder at apps fylder mindre, at der er mere hukommelse i skyen og en optimeret ydelse. Med det lette og kompakte design kan den medbringes overalt, og den har strømkapacitet til fem timers videoafspilning på én opladning.

Lenovo Tab E7 fås til en forventet vejledende pris på 599 kroner og forventes at være tilgængelig i Dnamark i fjerde kvartal.

 

Lenovo Tab E8
lenovo tab e8

Lenovo Tab E8 tillader opsætning af flere brugerprofiler, grænseflader og lagringsmuligheder. Den har en 8-tommer HD-skærm og højttaler med Dolby Atmos – lyden burde derfor være fin. Tab E8 er let og har tykkelse på 8,9 mm samt en vægt på blot 320 gram. Den har 10 timers batteritid.

Den har 5 megapixel bagsidekamera med autofokus og 2 megapixel frontkamera med fast objektiv.

Lenovo Tab E8 fås til en forventet vejledende pris på 999 kroner. Den forventes at være tilgængelig i Danmark i fjerde kvartal.

 

Lenovo Tab E10
lenovo tab e10

Lenovo Tab E10 er udstyret med to højttalere med Dolby Atmos og en 10-tommer HD-skærm. Den har 5 megapixel bagsidekamera med autofokus og 2 megapixel frontkamera med fast objektiv.

Lenovo Tab E10 fås til en forventet vejledende udsalgspris på 1.099 kroner. Den forventes at være tilgængelig i Danmark i fjerde kvartal.

Se også: Nyheder om tablets

Den videre fortælling

Næste interessante historie om sagen kom frem. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 8/8/2018 kom den efterfølgende historie med historien om Brevkasse: Hvilken tablet er bedst og hvilken skal jeg vælge? – Læs her. Seneste nyheder om Tablet finder du her..