LG G Pad II 10.1 – stor skærm og kraftfuldt batteri

LG G Pad II 10.1 er netop blevet præsenteret på IFA 2015 i Berlin – batteriet og den store skærm er værd at hæfte sig ved.

LG G Pad II 10.1 – stor skærm og kraftfuldt batteri

LG G Pad II 10.1 er LG hidtil mest avancerede tablet i G-Pad-serien og kommer med langt flere funktioner end tidligere modeller i serien.

Den er blevet udstyret med en skarp skærm i 16:10-formatet og WUXGA-opløsning (1920 x 1200) – den bør derfor være god til at se film på og til surfing på nettet. Der sidder en Qualcomm Snapdragon 800 processor, der også bør sikre, at alt flyder fint i tabletten.

Det, der måske er mest værd at hæfte sig ved, er at batteriet er på 7.400 mAh. Til sammenligning har Samsungs nye Galaxy Tab S2 9.7 et batteri på 5.870 mAh, så man bør kunne sætte næsen op efter mange timer brug på en opladning med LG G Pad II 10.1.

Se også: Læs test af tablets inden du køber

Skal være rarere at læse på

Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem det blå lys fra en skærm, træthed og sløret syn. Derfor introducerer LG “Reader Mode”, der reducerer skærmens blå lys, så brugerne kan få en mere behagelig oplevelse, når de fx læser e-bøger.

De, der ønsker at drage fordel af den store skærm, kan også opdele skærmen ved hjælp af Dual Window-funktionen, og bruge to apps på samme tid.

LG G Pad II 10.1 leveres med Microsoft Office til Android Tablet og 100GB gratis lagerplads i OneDrive i op til to år.

Se også: Skarpe priser på datapakker

 

Pris og tilgængelighed for LG G Pad II 10.1

LG G Pad II 10.1 forventes at blive lanceret i Danmark i fjerde kvartal i år. Yderligere informationer om pris og tilgængelighed vil blive annonceret tættere på lanceringen.

Se også: Her finder du de bedste tablets

Specifikationer LG G Pad II 10.1

Skærm: 10,1 tomer WUXGA (1920 x 1200 / 224 ppi)
Processor: 2,26GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon 800
Operativsystem: Android 5.1.1 Lollipop
Hukommelse: 16GB + plads til microSD
RAM: 2 GB
Kamera: 5 megapixel på bagsiden, 2 megapixel på fronten
Batteri: 7.400 mAh
Størrelse: 254,3 x 161,1 x 7,8mm
Vægt: 489 gram

Temaets videre forløb

Historien døde ikke med det samme. Steen Jørgensen gik videre med historien. 1/9/2015 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en vinkel omkring Light Work OS: Android 5.1 med Windows-funktioner – Følg den videre histore her. Tjek også seneste nyt om temaet her.