MediaPad M4 Fra Huawei med Android 8 Oreo på vej
Huawei er på vej med deres næste Android 8.0 Oreo-enhed med MediaPad M4. I hvert fald uofficielt. Den skal selvfølgelig tage over efter MediaPad M3 og M3 Lite, et par udmærkede Android-tablets prisen taget i betragtning.
Se også: Priser på tablet
MediaPad M4 med Android 8.0 Oreo
Det eneste bevis, vi indtil videre har på den eksistens, er UAProf-dokumenter, der hinter om en tablet med 16:10 forhold på skærmen, formentlig på 8 eller 9 tommer og med en opløsning på 2.560 x 1.600 pixel og Kirin 960 eller 970 processor. Der kommer formentlig også en Lite-variant.
Måske ikke så overraskende forventes MediaPad M4 at have flere hestekræfter end de tidligere modeller, hvilket blandt andet viser sig med det nye chip-set, der kører det hele. Det bliver også sjovt at se, hvordan Android 8.0 Oreo klarer sig, da dette bliver en af de første tablets med det system. Men som altid med rygter ved vi ikke noget bestemt endnu. Vi ser derimod frem til at høre mere især om specifikationerne for tabletten.
Billedet øverst i artiklen er ikke af den nye kommende MediaPad M4, men af forgængeren MediaPad M3.
Se også: Nyheder om Huawei MediaPad
Flere nyheder om Tablet
Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 4/12/2017 fik historien nye ben at gå på med et indlæg om Apple-planer om en billigere 9,7 tommer iPad – Læs den her. Se de seneste nyheder om emnet her.