Nvidia kommer med 8-tommer tablet til spil
Nvidia Shield Tablet er en spiltilpasset tablet, der skal tage kampen op med både dedikerede transportable og ikke-transportable spilkonsoller. Der er nemlig masser af muligheder, når det gælder, hvordan enheden kan bruges til at spille på.
Tabletten kan selvfølgelig tilsluttes til et TV, så brugeren kan spille på en større skærm. Desuden kan enhedens indbyggede 8-tommer skærm også vise information og bruges til at styre og starte spil.
For dem, der vil have bedre kontrol over spillene, end en touch-skærm kan give, tilbyder Nvidia specielle trådløse håndkontroller tilpasset tabletten. Shield Wireless Controller, som en af håndkontollerne hedder, tilsluttes med Wi-Fi til tabletten i stedet for via Bluetooth.
Det skal både give hurtigere respons enhederne imellem og dermed endnu bedre fornemmelse af kontrol i spillene. Op til fire enheder kan tilsluttes samtidig til tabletten.
Billig data til mobiler? Se bedste priser
Nvidia Shield Tablet understøtter også streaming af spil fra en PC med Nvidia-grafikkort til tabletten, hvilket foregår via et lokalt trådløst netværk.
Vil du have andre til at se dine spilomgange, kan du også streame dem til videositet Twitch, samtidig med at den integrerede mikrofon i Shield Wireless Contoller gør, at eventuelle tilskuere kan høre dig tale, mens du spiller.
Salget af tabletten i Danmark forventes at begynde en gang i midten af næste måned.
Med hensyn til specifikationerne: Hjertet i enheden er Nvidias 32-bit Tegra K1-chip. Processoren er en ARM Cortex A15 på 2,2 gigahertz, og arbejdshukommelsen af 2 GB.
Tabletten kommer i to varianter med henholdsvis 16 og 32 GB intern lagringshukommelse, og enheden understøtter 4G. Den otte tommer store skærm leverer en opløsning på 1920 x 1200 pixel, og der er stereohøjtalere på enhedens forside. Kameraer er monteret på både for- og bagside, begge udstyret med en sensor på 5 megapixel i opløsning.
Nvidia Shield Tablet pris
Priserne op den Android Kitkat-udstyrede tablet, lader til at lande på godt 3.500 kroner for 16 GB-varianten (den model der ikke har sim-kortplads) og 4.000 kroner for 32 GB-varianten, hvilket er inklusiv en skærmbeskyttelse, så du kan stille enheden op uden at skulle holde den samt en tilhørende håndkontrol Shield Wireless Controller.
Vil du købe flere håndkontroller, bliver prisen for at købe dem separat godt 550 kroner stykket.