Ny iPad Air 2019 – funktioner og pris
I dag kom Apple med to nye iPads – iPad Mini 2019 og så en ny iPad Air 2019 – den nye iPad Air kommer med et tyndt design, understøttelse af Apple Pencil og Apples A12 Bionic processor. Se funktioner og pris på iPad Air 2019.
Funktioner på iPad Air 2019
iPad Air følger grundlæggende funktionaliteten fra tidligere Air-modellen, men har skærm på 10,5 tommer med Retina True Tone display.
Processoren er den kraftfulde A12 Bionic og Apple oplyser, at den er hele 70 procent kraftigere end den hidtil seneste iPad Air og at den har to gange kraftigere grafik. Hukommelsen er på enten 64 eller 256 GB.
Den nye iPad Air har derudover samme ydeevne på Wi-Fi og 4G som de langt dyrere iPad Pro og lige som den nye iPad Mini kommer Air også med understøttelse af eSIM.
Apple henviser samtidig til, at der er mere end 1,2 millioner apps udviklet til iPad og henviser indirekte til Android, når de siger, at de fleste apps på andre platforme ikke er udviklet med henblik på tablets men telefoner og derfor ikke ser godt ud på tablets – apps ser fantastiske ud på iPad, slår Apple fast for en sikkerheds skyld.
Se også: Priser på iPads
Pris og tilgængelighed
iPad Air kommer i farverne guld, grå og sølv og kommer altså i to versioner, når det gælder hukommelse og koster 4.299 kroner for wi-fi modellen, mens modellen med både wi-fi og 4G koster fra 5.399 kroner.
Den nye tablet er tilgængelig nu hos Apple selv og hos udvalgte forhandlere.
Se også: Test af iPads
Opfølgning af sagen
Efterfølgende kom der nyt om emnet. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 18/3/2019 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med et indlæg om Ny iPad mini (2019) – funktioner og pris – Følg den videre histore her. Seneste højaktuelle stof om “Tablet” finder du i denne spalte..