Nye iPad Pro-modeller får den bedste OLED-skærm nogensinde

Samsung har efter sigende haft problemer med at tilpasse sin produktion til nye to-lags OLED-skærme, der skal bruges i den kommende iPad Pro, der efter sigende skal får den bedste skærm på markedet.

Nye iPad Pro-modeller får den bedste OLED-skærm nogensinde

Den kommende iPad-lancering den 7. maj forventes at byde på to nye modeller i form af en iPad Pro og to nye udgaver af iPad Air, hvor den sidstnævnte serie får større skærme end tidligere.

Se også: Nyheder om tablets og iPads

Samsung har problemer med at producere nok skærme

Ifølge oplysninger, som Ross Young fra Display Supply Chain Consultants delte mandag, er Samsung det selskab, der har produceret flest iPad Pro-skærme i størrelsen 11,1 tommer, mens LG er den primære producent af skærmene til versionen på 12,9 tommer.

Det er forventningen, at den mindre iPad Pro-model kommer til at sælge bedre end den større, men ifølge Young er produktionen forsinket. Han fortæller, at Display Supply Chain Consultants har holdt øje med produktionen af begge skærme, og at produktionen af skærmen på 11,1 tommer kontinuerligt har ligget efter produktionen af skærmen på 12,9 tommer. For eksempel havde Samsung per 24. februar produceret halvt så mange 11,1 tommer skærme, som LG havde produceret 12,9 tommer skærme.

I marts så det endnu værre ud. På det tidspunkt havde Samsung kun produceret en tredjedel så mange skærme som konkurrenten LG. I løbet af april måned nærmede de to tal sig igen, men forudsigelserne for maj er, at der vil blive produceret markant flere 12,9 tommer skærme i forhold til 11,1 tommer skærme. Og da den lille model ventes at blive den mest populære, er det lidt problematisk for Apple.

Se også: Ny 12,9 tommer iPad Air får Mini LED-skærm fra iPad Pro

Apple pressede Samsung til at producere nye OLED-skærme

Ross Young fortæller, at Samsung ifølge rygterne har haft problemer med produktionen af OLED-skærmen med dobbelte lag samt den teknologi, der skal forhindre lyslækage på grund af elektrisk krydspåvirkning mellem OLED-celler.

Tidligere har Samsung nægtet at producere to-lags skærme for Apple. Det var samtidig med, at selskabet producerede skærme med et enkelt lag for andre kunder. Ifølge Young er de nye skærme de bedste tabletskærme, der nogensinde er blevet produceret.

”OLED-skærmene til iPad forventes at være langt de bedste OLED-tabletskærme på markedet med LTPO, 120 Hz opdateringshastighed, tandemlag og gladudtynding, der har resulteret i ultratynde og lette skærme med høj lysstyrke, bedre batteritid og længere levetid,” skriver Ross Young.

Apple droppede oprindeligt Samsung, da de ikke ville producere skærmene med to lag, fordi to-lags-skærme har store fordele, blandt andre meget længere levetid. Siden bøjede Samsung sig for Apples ønsker og begyndte at undersøge muligheden for at producere to-lags-skærme med OLED-teknologi. I januar 2024 kom det frem, at Samsung var begyndt sin produktion. På det tidspunkt var LG allerede i gang.

Udover en senere produktionsstart har Samsung også haft problemer med at konvertere sin produktion af OLED-skærme med et enkelt lag til en produktion af skærme med to lag. Ifølge Ross Young fik Samsung et dårligere resultat end forventet og var nødt til at ændre på designet for at reducere lyslækagen mellem de to lag i skærmen.

Uanset hvad forventes de nye modeller i iPad Air- og iPad Pro-serien at blive præsenteret 7. maj.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPad Pro