Nye renderinger af iPad Mini viser Apple-planer
Der har floreret lidt rygter omkring Apples kommende opgradering af iPad Mini. De fleste af dem har handlet om en beskeden opdatering, hvor hjemknappen og Lightning-porten fortsat er med, og som mest ligner tredje generation af iPad Air. Andre rygter har talt om en større opgradering, hvor iPad Mini kommer til at minde mere om den nuværende Air. Det lyder jo sjovere med en større opgradering, og nye renderinger hinter om, hvordan det kan komme til at se ud.
Sådan kan ny iPad Mini se ud
Det er websiden svetapple.sk, der har delt en ny samling renderinger af, hvordan en Mini med en 8,9 tommer skærm kan se ud, samt Apples mest opdaterede iPad-design. Og det ser ikke helt tosset ud.
Som man kan se på billederne, passer en Mini med dette design rigtigt fint sammen med iPad Pro og den seneste iPad Air. Man kan jo håbe, at Apple også synes, at en ny iPad Mini passer bedre sammen med disse modeller end med de billigere iPads, hvor Apple tidligere har kategoriseret den.
Den kommende opdatering kommer formentlig til at give os et billede af, hvordan Apple ser på Mini-modellen. Vi kan også håbe, at Apple giver os en ny Mini allerede i år. Kan det mon blive en tablet på niveau med Air men med et udseende i retning af Pro?
I dag har iPad Mini skærm på 7,9 tommer. 8,9 tommer kan blive muligt med moderne skærmdesign uden at selve enheder bliver større.
Se også: Anmeldelse af tablets
Understøtter den Apple Pencil og USB-C – og måske Magic Keyboard
Spørgsmålet er også, om den får understøttelse af den nyeste Apple Pencil og USB-C. Det er nok at gå for langt at håbe på et kompatibelt Magic Keyboard, men opgraderingerne vil alligevel gøre Mini mere kraftfuld og fleksibel samtidig med, at den får et mere moderne look.
Det kan imidlertid også være sådan, at Apple forsætter med at træde vande med en mindre opdatering af det nuværende iPad Mini-design. I så fald er det ikke sikkert, at vi nogensinde får en iPad Mini med det formsprog, som Apple har på sine nyeste tablets.
Se også: Find bedste pris på iPad
Foldbar iPhone i stedet for iPad Mini?
Der har floreret et enkelt rygte, hvor det hævdes, at Apple måske helt skrotter Mini-varianten og i stedet satser på en foldbar iPhone i 2023, hvilket ville være ærgerligt. Hvis planen allerede nu er at skrotte Mini-varianten, ser Apple formentlig ikke nogen grund til at give iPad Mini en større opgradering.
Vi håber, at Apple lader en Mini iPad være med i sortimentet. Selvom de fleste nok foretrækker en tablet i stor variant, er der stadig plads til en iPad Mini på markedet, i hvert fald en tid fremover.
En ny foldbar iPhone kan komme til at koste fra 14.000-15.000 kroner, og det får jo en iPad Mini til at virke billig. Bare det er en årsag til at tro, at en Mini iPad stadig har en fremtid fremtid.
Se også: Nyheder om iPad
Efterfølgende om temaet
Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 4/3/2021 blev fortællingen ført videre med historien; Samsung Galaxy Tab S7 Lite 5G spottet – får Snapdragon 750G – Følg den videre histore her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..