OnePlus Pad tablet klar inden for seks måneder
Tidligere i år ansøgte OnePlus om registreret varemærke for OnePlus Pad, og det ser ud til, at en sådan kan komme i første halvår af 2022.
RealMe, HMD Global og Xiaomi kom med tablets i 2021, og i alle tre tilfælde var det enten første gang nogensinde i mærkets historie eller første gang i et godt stykke tid.
OnePlus Pad i 2022
OnePlus ansøgte tidligere i år om registreret varemærke for OnePlus Pad, og nu giver et nyt rygte oplysninger om lanceringsplaner i Indien.
91Mobiles og tipsteren Mukul Sharma hævder, at OnePlus Pad kommer på markedet i Indien i første halvår af 2022. Sharma hævder også, at tabletten ikke kommer samtidig med OnePlus 10-serien i landet.
OnePlus 9-serien blev lanceret i slutningen af marts 2021, så det er ikke helt usandsynligt med en lancering af OnePlus 10-serien i andet kvartal, hvis den skal følge samme lanceringshistorik som forgængerne.
Se også: Hvilken tablet er den bedste?
Android 12L kan skubbe på udviklingen
Vi ved endnu ikke noget om specifikationer, men vi håber, den er lidt mere avanceret end søskendeselskabet RealMes første tablet. RealMe Pad byder på budget-chippen Helio G80, 3GB-6GB RAM og 32-128GB hukommelse. Derudover har den et batteri på 7 100 mAh, 18W opladning og en LCD-skærm på 10,4 tommer.
Der kan dog være andre BBK-mærker end OnePlus og RealMe, der er på vej med tablets. Rygterne siger, at Oppo og Vivo begge har mellemklasse-tablets på tapetet.
Og med det kommende Android 12L tilpasset til foldbare enheder og tablets er der håb for, at markedet for Android-tablets kommer til at vokse.
Se også: Nyheder om tablets
Seneste nyt i fortællingen
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 7/10/2021 fulgte redaktionen op med historien om Nokia T20 er ny billig Android-tablet med 2K-skærm – Følg det videre forløb her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.