Rygte: Apple præsenterer ny iPad i Apple Park 4. april
Rygtemøllen begyndte for alvor efter at en 12,9 tommer iPad Pro dukkede op som tilgængelig 4. april. Men udover denne model skulle Apple efter sigende også være på vej med en 9,7 tommer iPad og en anden på 10,5 tommer men helt uden kanter.
Se også: De bedste tablets
iPad-lancering den 4. april i Apple Park
Apple holder selvfølgelig på deres hemmeligheder, men rygter taler om en event 4. april i Apple nye gigantiske Apple Park. Den runde bygning er dækket fuldkommen i buet glas, og alle regner med, at selve præsentationen vil foregå i Steve Jobs Theater, der rummer 1.000 siddepladser.
I dag har Apple følgende iPads på markedet: iPad Pro i to varianter – 9,7 og 12,9 tommer, en iPad Air 2 på 9,7 tommer og iPad Mini 2 og 4 med mindre skærme.
Se også: Guides til tablets
iPad 10,5 tommer uden kanter og hjemknap
Det forventes, at den nye 10,5 tommer iPad bliver hovednummeret, da den ifølge rygterne slet ikke vil have kanter rundt om skærmen.
Samtidig mener man, at den vil blive det første Apple produkt helt uden en fysisk hjemknap, men i stedet have en Touch ID-sensor under skærmen.
Tykkelsen bliver omkring 7,5 mm, og den skulle understøtte Apple Pencil. Der har dog tidligere været rygter om en 10,9 tommer version i stedet for 10,5 tommer. Ellers vil den minde meget om den iPad Pro på 9,7 tommer, vi har i dag, med et kamera til Facetime i toppen.
Se også: Test: Tastaturer til tablets
iPad Pro 2 med 12,9 og 9,7 tommer
12,9 tommer iPad Pro 2-modellen kunne få et 12 megapixel kamera og True Tone display som iPad Pro på 9,7 tommer. Indeni forventer vi at finde en en A10X processor. Derimod regner man med, at 9,7 tommer iPad Pro 2 modellen får en A9X chip.
Se også: Nyheder om iPad Pro 2