Ny Samsung-tablet kan blive præsenteret på MWC 2017
Samsung teaser lidt ved at sige, at de har ”store nyheder” på MWC senere på måneden i Barcelona. Samsung har allerede slået fast, at de ikke vil lancere Galaxy S8 ved MWC, så derfor gætter vi på, at der er tale om en Galaxy Tab S3, altså en ny tablet.
Se også: Bedste tablet
Galaxy Tab S3: Specifikationer og funktioner
Enheden er lige kommet igennem FCC, og denne uge har to koreanske medier, ET News og Naver lækket specifikationer om den.
Ifølge dem har den en Snapdragon 820 processor sammen med 4 GB ram, et 12 megapixel kamera bagpå og et 5 megapixel kamera foran. Inden i kører Android 7.0 Nougat, og alt sammen vises på en 9,6 tommer skærm med 2048 x 1536 opløsning i en indpakning på 5,6 mm.
Der er jo ikke noget superrevolutionerende ved det, så det kan være, Samsung har noget andet spændende ved tabletten at byde på – et særligt design eller nogle helt specielle funktioner.
Se også: Anmeldelse af tablets
Kan Galaxy Tab S3 løfte tablet-salget for Samsung?
Teaseren viser ikke noget, der er direkte til at drage konklusioner ud fra, men det ser spændende ud alligevel. Det bliver i hvert fald spændende at se, om den kan hjælpe Samsung med at komme med i tablet-kapløbet.
Der går det nemlig ikke så godt for Samsung. På et år er salget af tablets faldet med 14,7 procent, selvom det gik en smule bedre i tredje kvartal af 2016.
Den 26. februar vil Samsung komme med en præsentation i Barcelona og vi holder jer selvfølgelig opdateret.
Se også: Nyheder om tablets