Samsung Galaxy Tab S4 lanceret – se specifikationer og priser

Samsung Galaxy Tab S4 er nu lanceret til både familie- og arbejdsbrug.Se specifikationer og priser på den nye tablet med flere gode nyheder.

Samsung Galaxy Tab S4 lanceret – se specifikationer og priser

Samsung Galaxy Tab S3 har ind til nu været en af de absolut bedste tablets på markedet, men nu kommer Samsung med opfølgeren Tab S4, der meget gerne skulle være endnu bedre. Se specifikationer og priser på Samsung Galaxy Tab S4.

Samsung har aldrig været blege for at være lidt svulstige i deres pressemeddelelser, når de kommer med nye produkter og det gælder også i beskrivelsen af den nye tablet Samsung Galaxy Tab S4. I hvert fald indleder de med at forklare om Tab S4, at den er “udviklet til at blive hjertet i det forbundne hjem” og at nyheder som Daily Board, en større skærm, længere batteritid, fire højtalere med Dolby Atmos samt muligheden for at skifte mellem op til otte brugere “gør den til midtpunktet for familiens underholdning”.

Se også: Guide til de bedste tablets

 

Samsung Galaxy Tab S4 – skærm og lyd

Tab S4 er designet i glas og metal og har en 10,5 tommer stor Super AMOLED-skærm med en ratio på 16:10 for at få maksimalt udbytte af skærmens overflade til film og serier. Opløsningen er på 2.560 x 1.600 pixel. Skærmen er elleve procent større end sin forgænger og når næsten ud til tablettens yderste kanter.

Tab S4 har fire højttalere, der beskrives som “kraftfulde” og de er alle kalibreret af AKG med Dolby Atmos surround-lydsupport, så lyden burde være tip top.

Se også: Priser på tablets

 

Kraftigt batteri med lynopladning

Batteriet på 7.300 mAh gør det muligt at afspille film i op til 16 timer og det understøtter hurtig opladning. Hvor hurtig, det kan lades op, oplyses ikke, men Samsung har altid været meget fremme i skoene, når det gælder lynopladning af mobiltelefoner, så vi sætter næsen op efter en fuld opladning fra 0-100 procent på under tre timer.

Huawei Mediapad M5 med batteri på 7.500 mAh kan lades op på tre timer fra 0-100 procent, så vi regner dermed med, at Tab S4 kan holde samme høje tempo.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Tab S3 4G

 

Tab s4 – hjemmets midtpunkt

Så kommer vi til det med “hjemmets midtpunkt”. Når Galaxy Tab S4 er placeret i opladningsstationen, starter Daily Board-funktionen automatisk og viser udvalgte fotoalbum samt tid, dato og vejr. Når tabletten står oprejst i opladningsstationen, fylder den mindre og er konstant opladt.

Den nye Galaxy Tab S4 gør det muligt at have op til otte forskellige personlige logins på samme enhed. At kunne dele tabletten mellem hinanden og vide, at personlige login til diverse sociale medier og streamingtjenester gemmes på den specifikke brugerprofil, gør delingen af Galaxy Tab S4 mellem familiens medlemmer oplagt.  Det gør, at du slipper for at skulle logge ind og ud af alle tjenester, hver gang tabletten skifter bruger.

Login-processen bliver desuden yderligere forenklet og sikker for hver enkelt bruger, da tabletten har indbygget iris- og ansigtsgenkendelse.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Tab S3 4G

 

Børnevenlig brugerflade

Den børnevenlige brugergrænseflade Kids Mode tilbyder Kids Browser, Galaxy for Kids og otte børnevenlige apps – herunder LEGO Batman og Ninjago, Toca Boca og BRIO World – Railway – de følger alle gratis med.

 

Tab S4 også beregnet til arbejde

Galaxy Tab S4 er ikke kun udviklet med henblik på sjov og spas for familien, den er også udviklet med henblik på at kunne bruges til arbejde og Samsung beskriver den som en “kraftfuld og kreativ arbejdsstation”.

Kombinationen af det indbyggede DeX og et tastatur (sælges separat) gør Samsung Galaxy Tab S4 til et alternativ til computeren. Galaxy Tab S4 er første gang Samsung benytter DeX til tablets. Når den tilsluttes tastaturet, eller hvis man benytter sig af Quick Panel, kan Galaxy Tab S4 starte den indbyggede DeX, hvilket giver brugerne mulighed for at skifte fra den sædvanlige Android-grænseflade til en pc-oplevelse.

Hvis behovet for en større skærm opstår, kan man oprette forbindelse til en ekstern skærm via DeX, med kompatibel HDMI til USB-C-adapter – den adapter medfølger ikke, så den skal man selv købe. Når den eksterne skærm er tilsluttet, kan Galaxy Tab S4 fungere som touchpad eller et tastatur med S pennen. Det nye er, at Galaxy Tab S4 i denne tilstand kan fortsætte med at fungere som en Android-tablet, hvilket giver brugeren to skærme at arbejde med.

Galaxy Tab S4 er desuden udrustet med sikkerhedssystemet Samsung Knox for at beskytte følsomme oplysninger. Virksomheder kan ligeledes tilpasse medarbejdernes grænseflader alt efter virksomhedens behov.

Med den medfølgende Samsung S Pen kan brugerne arbejde mere præcist end man kan med en finger – det er særligt egnet til noter, skitser og grafisk arbejde i det hele taget. Der sidder en Qualcomm Snapdragon 835 processor med otte kerner i Tab S4 og den har 4 GB RAM. Hukommelsesmæssigt kommer den med enten 64 GB eller 256 GB hukommelse og der er plads til microSD-kort med hukommelse op til 400 GB. Den burde dermed være rigtig hurtig til arbejde og klare selv tungere opgaver.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Tab S3 wifi

 

Samsung Galaxy Tab S4 – pris og tilgængelighed  

Samsung Galaxy Tab S4 er klar til salg sidst i august 2018 og den har en vejledende pris på 5.999 kroner for 4G-versionen og 5.499 kroner for WiFi-versionen. Det er næsten samme priser som Samsung satte på Tab S3, da den kom på markedet.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Tab S4

Fortsættelsen:

Næste fortælling om sagen finder du her. katrine fastholdt sit fokus på emnet. 4/7/2018 fulgte vi op med en ny vinkel på temaet Samsung DeX vil snart understøtte to skærmeKlik her for at gå til artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her..