Samsung Galaxy Tab A test – lige træg nok

På papiret ser tabletten Galaxy Tab A ud til at have det, der skal til, for at kunne blive hele familiens nye kælebasse. Det er bare synd, at Samsung ikke har lagt mere krudt i ydeevnen.

Samsung Galaxy Tab A test – lige træg nok

Bedre version af TouchWiz

Galaxy Tab A leveres med Android 5.0.2 (Lollipop) og Samsungs egen brugerflade Touchwiz. Touchwiz har måttet tage imod en del kritik gennem årene, blandt andet fordi Samsung har insisteret på at sende et hav af mere eller mindre brugbare apps med. Derfor er det glædeligt at se, at den version af Touchwiz, der er i tabletten, er betydeligt mere nedtonet.

Okay, der er stadig en række apps installeret på forhånd – blandt andet Samsungs webbrowser, musikbutik og egen app-butik. Men brugerfladen er flot, tydelig og let at navigere i.

 

Gratis Microsoft tjenester med

Mere interessant er, at Microsoft for Android – med for eksempel Word, Skype og Excel – også er med.

Brugere, der registrer en Samsung-konto på tabletten, får desuden 100 GB skylagring hos Onedrive gratis i to år. Ikke dårligt.

 

God tablet til familier

En tydelig fordel i forhold til Apples iPad er, at Tab A – i lighed med flere andre Android-tablets – understøtter flere brugerkonti på samme enhed, hvilket er særligt godt for en familie.

Ved at downloade en speciel Samsung-app til Tab A kan man desuden aktivere en særlig børneindstilling – kids mode – hvor den almindelige brugerflade skiftes ud med en mere farverig en, der mere minder om et spil, hvor børnene kan pege, klikke og opdage. Med børneindstillingen kan forældrene også lægge begrænsninger ind – som at spærre muligheden for at købe ting i app-butikken eller bestemme, hvilke apps der kan bruges.

Se også: Bedste mobilabonnement til familier

Største styrke er batteritiden

Men tablettens største styrke er batteritiden. En tablet er først og fremmest tiltænkt mediebrug – om det så er spil, surfing på nettet eller film. I vores test lykkes det at få godt syv og en halv time klemt ud af Tab A.

Det er et rigtig godt resultat. I praksis betyder det, at vi har kunnet vælte os rundt i streamede film, spil og andet i flere dage, inden det blev tid til at lade op igen.

Samlet set er Galaxy Tab A en tablet med åbenlyse mangler, men også tydelige fordele – frem for alt prisen og batteritiden.

Seneste nyt om temaet

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Nicolas Fredriksen fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 1/8/2015 fulgte vi op med artiklen Ny Tjeneste: Få bedste tilbud på mobilabonnement, tv, bredbånd & telefoner! – Artiklen kan læses her. Seneste nyheder om Familie finder du her..