Smart Keyboard med indbygget trackpad fra Apple

Apple rygtes at være på vej med et smart keyboard til iPad Pro med indbygget trackpad - det vil være et vigtigt skridt i bestræbelserne på at gøre iPad til et reelt laptop-alternativ.

Smart Keyboard med indbygget trackpad fra Apple

Efter sigende er Apple i gang med at udvikle et Smart Keyboard til iPad Pro. Tastaturet skal have indbygget trackpad oplyser The Information, der også skriver, at Smart Keyboardet formentlig snart bliver sat i produktion og skal lanceres senere på året.

Apple har arbejdet hårdt på at få brugerne til at se iPad Pro som et alternativ til en laptop. Blandt andet har de med lanceringen af iPadOS givet iPaden en række forbedringer så som bedre multitasking, udvidet understøttelse af eksternt drev via USB-C porten og mulighed for at koble en mus til, dog med begrænset funktionalitet.

Se også: Find priser på iPad Pro

 

Trackpad på vej til Smart Keyboard til iPad Pro

Apples første tilbehørstastatur lykkedes stadig ikke at komme op på niveau med en laptop med indbygget tastatur. Manglen på en trackpad gjorde det blot endnu tydeligere, at der ikke var tale om den komfort, man får med en laptop.

Ifølge The Information bliver det Foxconn, der skal producere iPad pro Smart Keyboardet, og det bliver formentlig i samme materialer som det Smart Keyboard, der allerede er på markedet. Historien melder ikke noget mere specifikt om lanceringsdato, men sandsynligvis bliver det sammen med lanceringen af den næste iPad Pro. Det siges, at der kommer en opdateret iPad Pro med triple kamera og 3D ToF-sensor.

Se også: Nyheder om iPad