Stortest: Bedste tablet på 10 tommer

Er det ved at være tid til at købe en ny tablet? Vi har testet syv tablets med skærmstørrelse omkring de ti tommer.

Stortest: Bedste tablet på 10 tommer

Samsung Galaxy Tab 3

Anden tablet i testen er Sasmung Galaxy Tab 3, dog ikke den nyeste variant med tilnavnet 2014.

At tabletten er en billig model fra Samsung kan man blandt andet mærke ved, at man kun kan surfe via Wi-Fi, samt at skærmen har lav opløsning, nærmere bestemt 1280 x 800 pixel.

Designmæssigt er der ellers ikke meget, der adskiller Samsung Galaxy Tab 3 fra Samsung Galaxy Note. Det er plastikagtigt og hvidt, men bagsiden er her lavet helt i plast, hvilket gør, at den giver et mere skrøbeligt indtryk end søstermodellen.

Touchwiz-brugerfladen er selvfølgelig også med i denne tablet, men her har Samsung været mere sparsomme med at installere diverse widgets på forhånd. Det er selvfølgelig en smagssag, hvor brugbare funktionerne i Samsungs brugerflade forekommer at være, men vi ser hellere færre widgets fra starten.

For at vende tilbage til skærmen, har den en fordel af at være lysstærk, men udover relativt lav opløsning, er den heller ikke særligt imponerende i sit kontrastomfang.

Det er svært at se nuancer i mørke partier af billedet, og filmmateriale opleves let grødet på enheden, der jo må nedskalere fuld HD-materiale for at kunne vise det på skærmen.

samsungtab3

I flere tilfælde hørte vi en hakkende kliklyd fra højtalerne, når vi så fuld HD-materiale, hvilket taler for, at enheden virkelig må kæmpe med nedskalering og afspilning, og at det er på grænsen til, at der er kraft nok til at klare opgaven.

Ud over skærmen lader kameraet også til at være en del af tabletten, hvor Samsung har sparet på krudtet for at holde prisen nede. Kameraet i enheden imponerer nemlig på ingen måde.

De tre megapixel, det tilbyder, er noget fedtet, og der er ingen fotolampe til at hjælpe ved dårlige lysforhold. Skal du fotografere indendørs, er det meget svært overhovedet at få brugbare billeder, hvis du ikke har tændt samtlige lamper i hele rummet.

I dagslys udendørs giver kameraet noget bedre billeder, selvom man ikke ligefrem kan kalde dem gode. Den forinstallerede kamera-app er desuden lidt for enkel til at komme fra en af mobilverdens største producenter. Ud over nogle enkle filtre og formatindstillinger er der ikke mange alternativer.

 

+ God pris.

+ Touchwiz-brugerfladen tilpas nedtonet uden en masse widgets.

– Dårlig kontrast i skærmen.

– Plastikagtigt design der føles skrøbeligt.

– Dårligt kamera.

 Vind Sony Xperia Z1 Compact til 4.000 kroner!

Flere artikler om Tablet

Historien døde ikke med denne fortælling. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 23/1/2014 gik vi videre med en vinkel på Sony lancerer Xperia Z Ultra i tabletversionKlik her for den efterfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..