Stortest: De bedste og værste tastaturer til tabletten
Solar Keyboard Folio fungerer både som tastatur og etui til anden og tredje generation af iPad.
Som navnet antyder, oplades tastaturet med solceller. Cellerne er placeret sådan, at de havner ned mod bordet, når tastaturet bruges. Det kan virke underligt med tanke på, at Keyboard Folio så ikke kan bruges og oplades samtidig, hvis altså du ikke har et glasbord, selvfølgelig.
Men ifølge Logitech kan et fuldt opladt batteri klare næsten 1.500 timers skrivning, så det burde ikke være et problem. Under testperioden har tastaturet heller ikke klaget over mangel på strøm. Det mangler for øvrigt en indikatorlampe, der fortæller, hvor meget batteri der er tilbage.
Tasterne på tastaturet er små men gode nok til, at jeg kan skrive med alle fingrene. Desværre har Logitech valgt at lave æ og å smallere for at spare plads. Det ødelægger skriverytmen lidt.
Selvom man sagtens også kan skrive lidt længere tekster på tastaturet, forstyrrer det ergonomien, at skærmen kommer meget tæt på tasterne. Dog et plus for smarte genvejstaster til at kopiere og klippe tekst.
Tastaturet virker stabilt, når det er slået ud med en iPad monteret. At skrive med Keyboard Folio fungerer dog bedst, når det er placeret på et bord.
Det fungerer også med opsætningen placeret i skødet, men så virker konstruktionen ikke helt stabil nok til, at man rigtigt kan hamre løs på tasterne.
Foldet sammen fungerer tastaturet som beskyttelse af tabletten. Ikke det smukkeste eller smarteste på markedet, men som alternativ til laptop føles det alligevel som et godt alternativ på turen.
Logitech Solar Keyboard Folio
Pris: Set til 895 kroner
Producent: Logitech
Fungerer med: Nye iPad og iPad 2
Karakter: 6/10
Seneste nyt om emnet
Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 28/11/2012 fulgte vi historien op med nyheden; dukaPAD test: Tablet til seniorer er tung at danse med – Du kan læse den her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..