Surface 3 er let, har lang batterilevetid og er billig

Surface 3 er, ligesom de øvrige medlemmer i Surface-familien, en laptop og tablet i én enhed - bare i en slankere, lettere og mere prisvenlig udgave.

Surface 3 er let, har lang batterilevetid og er billig

”Surface 3 den mest mobile Surface til dato, og den henvender sig til brugere, som vil have de bedste forudsætninger for at være produktiv i løbet af dagen, og som typisk er meget på farten”, fortæller Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows og Surface i Microsoft Danmark.

Surface 3 er bygget på den nye quad-core Intel Atom™ x7 processor og har batterilevetid på op til 10 timers videoafspilning.

 

Stor skærm

Skærmen er 10,8 tommer stor og der sidder stereohøjttalere med Dolby Audio-forbedret lydkvalitet på den. Den nye Surface 3 har også den karakteristiske kickstand, der med Surface 3 tilbyder tre indstillinger.

Der kommer også en ny serie af tilbehør til Surface 3, som inkluderer Type Cover i en række nye farver med en forbedret trackpad, Surface Pen, som ligeledes introduceres i nye farver, der matcher de nye Type Covers – samt en ny dockingstation, der er optimeret til Surface 3’s nye format.

Surface 3 har masser af muligheder for at forbinde eksterne enheder til den via USB 3.0-port, Mini DisplayPort og MicroSD-kortlæser – og så har Surface 3 fået en ny port til opladning, som nu sker via Micro USB.

Se prisguide: Find de billigste datapakker.

Klar til Windows 10

Surface 3 leveres med Windows 8.1 og kan opgraderes til Windows 10, når denne bliver lanceret senere på året. Surface 3 leveres også med et års abonnement på Office 365 Personal, som inkluderer Outlook, Word, Excel, PowerPoint, OneNote og storage i OneDrive.

Priser og tilgængelighed

Surface 3 lander i de danske butikker d. 7. maj 2015 – men kan forudbestilles allerede nu. Vejledende udsalgspriser er:

  • Surface 3, 64 GB / 2 GB RAM: 4.699 kroner
  • Surface 3, 128 GB / 4 GB RAM: 5.599 kroner
  • Type Cover, introduceres i Danmark i sort, mørkerød og lyseblå: 1.169 kroner
  • Surface Pen: 399 kroner
  • Dockingstation: 1.799 kroner

 

Surface 3 bliver også introduceret i versioner med Windows 8.1 Pro, som er målrettet erhvervslivet. Surface 3 bliver desuden introduceret i en 4G LTE-version på udvalgte markeder, dog ikke i Danmark.