Test: Skal den gamle iPad skiftes ud med den nye iPad?

Der er både op- og nedture i den nye iPad, men overvejer du at købe den nye sag, så find i denne test ud af, om den er ret høre pris værd, eller om du i stedet skal finde et alternativ.

Test: Skal den gamle iPad skiftes ud med den nye iPad?

_Det hurtige X_

 

Det hurtige X (Test – den nye iPad)

Det bringer os videre til næste opdateringskapitel i sagaen om denne nye iPad. Processorfronten har nemlig også fået et løft, og i forhold til den forrige model er der tilføjet et X, så vi nu skal vænne os til navnet A5X.

Jeg er ikke den store gamer, men fra lanceringsscenen i San Francisco lod Apple forstå, at denne maskine i den grad er egnet til at spille på. Den nye iPad har en dual-core Apple A5X-processor med en quad-core grafisk PowerVR-chip.

Apple hævder, at denne chip er fire gange hurtigere end Nvidias Tegra 3-chip, der sidder i mange nye Android-tablets, og der er da også rigtig langt mellem forsinkelserne i farver og kontrol, når man tyrer rundt i et actionspil som Grand Theft Auto eller tager svingene med stor hastighed i Asphalt 6. Det hele flyder, og nuancerne glider ikke sammen i grums, men bliver stående helt skarpe uden at pixelere. Vores test af den nye iPad viser, at den er forrygende til spil.

Irriterende men godt kamera og batteri (Test – den nye iPad)

Den næste nye halvstore feature handler om det kamera, vi i første omgang ikke rigtigt forstod overhovedet skulle være en del af iPad 2.

Jo, det er da fint nok, at man kan tage billeder og føre FaceTime-samtaler med det lille VGA-kamera, men vi gør det jo ikke. Jeg har taget tre billeder med min iPad og bandet dem, der har taget billeder med iPad i mit selskab, langt væk. Mage til mere kluntet kamera skal man lede længe efter.

Fint nok med en opgradering, så iPad’en nu har hele 5 megapixel og kan optage video i 1080p, men jeg håber da godt nok ikke, at alle Instagram’ere og Hipstamatic’ere skal til at fægte rundt med det næsten 10 tommer store kamera.

Den nye iPad

Når den galde så er skyllet ud, så al ære og respekt for kameraet, der med sine autofokusevner og ansigtsgenkendelse faktisk er udmærket – det viser vores test. Kvaliteten er også ganske udmærket, som du kan se på billederne i artiklen bag linket herunder. FaceTime-kameraet er stadig kun i VGA-kvalitet, og du bliver dermed hverken kønnere eller grimmere, end sidst du talte via Skype på din iPad.

Der har været en del kritik af batteriet, der kan blive ret varmt, når man presser maskinen. Det lægger Apple jo selv op til med det store fokus på gaming, og 46 grader, som testere verden over har målt batteriet til, det er også for meget. Så pas på med at have sagen liggende i skødet, når du vil spille.

Men overophedningen lader ikke umiddelbart til at gå ud over batteritiden, der som i de øvrige iPads stadig er på omkring 10 timer ved blandet brug. Imponerende, når man tænker på, at der indeni arbejder 1 GB RAM og den omtalte dual-core A5X-processor. Apple har ikke glemt at udvikle på denne del i takt med resten, og det skal alligevel roses lidt.

Læs også: Sådan er kameraet i den nye iPad

Seneste nyt i fortællingen

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Redaktionen gik videre med sagen. 26/3/2012 blev bolden spillet videre med en artikel der stillede skarpt på Læserdom: Sådan er Sony Xperia SKlik her og læs artiklen.. Få også seneste nyt om emnet her.