tdc danske skoleelever wifive

47 % af danske elever: Digitale konflikter har negativ effekt på klassen

Skoleelever bruger meget tid på sociale medier i hverdagen – også i skolen, hvor sociale medier altid er lige ved hånden på mobilen. Facebook, Snapchat og Instagram fylder meget eleverne kan hele tiden være i kontakt med hinanden og følge med i hinandens liv. Men opstår der fnidder i onlive-livet, så smitter det også af på offline-livet, altså i rigtig fysisk samvær.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

47 %: Digitale konflikter skader fællesskabet

En undersøgelse foretaget af Epinion for Danske Skoleelever og TDC Group, viser at 30 procent af landets ældste skoleelever jævnligt oplever, at der foregår mobning på de sociale medier. Samtidig mener hele 47 procent, at digitale konflikter påvirker fællesskabet i klassen negativt og 80 procent af eleverne i undersøgelsen savner undervisning om god tone på nettet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det er baggrunden for, at TDC Group og Danske Skoleelever præsenterer et nyt digitalt kørekort og undervisningsmateriale tirsdag den 6. marts 2018 på Danmarks Læringsfestival i Bella Center, hvor tusindvis af professionelle fra undervisningsverdenen er samlet til konference, hvor årets tema er ‘Dannelse i en digital verden’.

Se også: Bedste mobiltelefoner til børn og unge

 

WiFive: TDC og Danske Skoleelever introducerer digitalt kørekort

Jens Aaløse, der er koncerndirektør i TDC Group, forklarer: Vi er optaget af, at teknologien også bliver brugt på en positiv måde. Desværre har vi kunnet konstatere, at digital mobning fylder alt for meget blandt børn og unge. Derfor er vi gået sammen med Danske Skoleelever om WiFive, og nu er vi klar med første version af undervisningsmaterialet, som vi stiller til fri afbenyttelse, så det kan komme så mange som muligt til gavn”.

I projektet er der er lagt vægt på, at eleverne selv skal være med til at udpege løsningerne på de digitale problemstillinger og derfor er undervisningsmaterialet og det digitale kørekort udviklet med udgangspunkt i samarbejdet med 10 klasser fra hele landet.

”Det er os elever, der står over for udfordringerne – derfor er det også os, der ved, hvordan det føles, og hvad der virker, hvis vi skal løse problemerne. I læringsforløbet med WiFive er det derfor eleverne, der i alle øvelser selv skal være med til at give input og komme med bud på hvordan man skaber bedre digital trivsel,” forklarer formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen.

Se også: Bedste mobilabonnement til børn og unge

Gratis undervisningsmateriale målrettet 4.-6. klasser

Materialet fra WiFive er målrettet elever på 4. til 6. klassetrin og består af i alt fire moduler, der omhandler henholdsvis den gode tone, teknologiforståelse, den gode stil og sikkerhed online. Undervisningsmaterialet stilles gratis til rådighed for alle lærere og skoleklasser i Danmark via wifive.dk.

WiFive løber frem til udgangen af 2019 og har som målsætning, at mindst 30.000 elever skal gennemføre et læringsforløb og dermed opnå et digitalt kørekort.

Se også: Nyheder om TDC