yousee premier league

Analytikere: YouSees Premier League-rettigheder betyder ikke ekstra regning til kunderne

I går afslørede TDC Group navnet på den ene del af de to nye selskaber, der fremover skal udgøre TDC og dets mange undervirksomheder – navnet er NuuDay og et af de vigtigste tiltag i den forbindelse er, at YouSee har sikret sig rettighederne til at vise halvdelen af den engelske Premier Leagues kampe. YouSee har været tvunget til dette, siger analytiker og kalder det for en enorm investering.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Premier League skal stoppe flugt fra YouSee tv-pakker

YouSee har de seneste år været presset på indtjeningen, da særligt de tunge tv- og bredbåndskunder forlader selskabet og ledelsen har været under pres for at finde en måde at sikre, at kundeflugten stopper.

Det lader til skal ske med rettighederne til Premier League.

Morten Imsgaard, analytiker fra Sydbank, forklarer, at YouSee har konkluderet, at de skal have noget indhold, som man kun kan få hos dem ellers ender de med at blive overflødige. TV-udbydere i andre lande har gjort noget lignende for at få et unikt produkt, der gør, at de kan holde på kunderne og måske også få nye kunder.

Se også: TDC bliver til Nuuday

 

Meget stor men nødvendig investering for YouSee

Morten Imsgard peger dog på, at det faktisk ikke har været noget, YouSee grundlæggende har haft lyst til at gøre, for det har været en rigtig stor investering.

“YouSee kan ikke tåle at tabe de kunder, der er villige til at betale, til andre. Det er en nødvendighed med denne investering, men det er en investering, de helst ville have været foruden, men deres nuværende forretningsmodel smuldrer og gør det helt sikkert frem over, så den største risiko ville have været ikke at gøre noget”.

Imsgaard forklarer, at tv-kunder typisk er loyale på grund af sportsrettigheder og at det nye tiltag med Premier League rettighederne først og fremmest er for at holde på nuværende tv-kunder. “Potentiel kan det give nye kunder over tid, men så skal de i direkte konkurrence med Viaplay”.

Se også: Sammenlign priser på YouSees tv-abonnementer

 

Premier League betyder ikke ekstraordinær høje prisstigninger

Til spørgsmålet, om YouSees tv-kunder kommer til at se ekstraordinære prisstigninger på grund af Premier League-rettighederne, svarer han, at han ikke forventer en særlig ekstra regning på grund af det:

“Man må forvente, at det bliver dyrere og dyrere, men jeg tror ikke, der kommer en ekstra regning, hvor de skal betale særligt for de rettigheder, men jeg bliver meget overrasket, hvis priserne ikke bare bliver ved med at stige som hidtil. Prisen kører op hvert år, for sportsrettighederne bliver dyrere og dyrere”, slår Imsgaard fast.

Teleanalytiker Nicolas Fredriksen, telepristjek.dk, noterer sig også, at det kun er halvdelen af kampene, der vil blive vist på Yousee Xee og Viasat beholder retten til at vise samtlige kampe. “Spørgsmålet er, hvordan Yousee pakketerer Xee og om der er betalingsvillige kunder til halvdelen af kampene. Yousee vil nok hente pengene hjem ved generelle prisstigninger”, vurderer Nicolas Fredriksen.

 

Discovery Networks Denmark mister PL-rettigheder

Premier League kampene, som YouSee har sikret rettighederne til i næste sæson, bliver vist på YouSee Xee, som kun Yousees kunder har adgang til.

Med den nye tv-aftale på Premier League mister Discovery Networks Denmark samtidig sine Premier League-rettigheder ved udgangen af denne sæson.

Se også: Nyheder om YouSee