tdc group logo

TDC-handel godkendt: Sælges til ATP, PFA, PKA og investeringsbanken Macquarie

Der var stor opbakning blandt TDC-aktionærerne til købstilbuddet fra de danske pensionskasser ATP, PFA, PKA og den australske investeringsbank Macquarie. Hele 88 procent af aktionærerne accepterede tilbuddet på 50,25 kroner per aktie.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det har TDC netop oplyst til fondsbørsen. For at opkøbet kunne blive en realitet skulle mindst 2/3 af aktionærerne acceptere tilbuddet – og det krav er altså opfyldt.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Vigtig milepæl for TDC

PFA-direktør Allan Polack, forklarer på vegne af  på vegne af alle købere, at det er med tilfredshed, at de har nået denne vigtige milepæl, hvor TDC nu bevæger sig over i et nyt langsigtet ejerskab.

“Som et konsortium af erfarne investorer vil vi nu rette vores fokus mod at realisere vores vision for TDC, der i konsortiets langsigtede ejerskab vil spille en førende rolle i udviklingen af fremtidens digitale infrastruktur i Danmark”, slår Allan Pollack fast.

Se også: Guide til de bedste teleselskaber

Fokus på netværk

I fremtiden skal TDC har fokus at udvikle netværket i Dammark, mens tv og underholdning får en mindre rolle, i hvert fald i følge de retningslinjer, som de nye ejere har lagt på bordet. Der er også talt om dele TDC op i flere dele – en med fokus på netværk, en med fokus på aktiviteter i Danmark og en med fokus på det norske marked, hvor TDC oplever stor vækst.

Se også: Nyheder om TDC