Pernille Erenbjerg årets kvindelige bestyrelsestalent

TDC’s administrerende direktør Pernille Erenbjerg kåret som årets kvindelige bestyrelsestalent

Fredag eftermiddag kunne TDC’s administrerende direktør, Pernille Erenbjerg række den prestigefulde pris Women’s Board Award i vejret.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Hun blev nemlig tildelt den fornemme pris, overrakt af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Se også:

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Derfor fik Pernille Erenbjerg Women’s Board Award

En del af juryens begrundelse for valget af Pernille Erenbjerg som modtager af Women’s Board Award 2017, lyder, at hun med en solid finansiel baggrund de seneste år har haft det fulde ansvar for en virksomhed, der har været igennem store og særdeles komplekse transformationer.

“I denne proces har hun demonstreret, at hun formår at lede store forandringsprocesser. Årets vinder har adskillige gange vist, at hun går forrest, når de svære beslutninger skal tages”, lyder det blandt andet.

Se også: Sammenligning af priser hos Yousee

Bestyrelser med diversitet er godt for forretningen

Formålet med Women’s Board Award er at få kvinder med potentiale til at blive bestyrelsesformænd frem i lyset. Prisvinderen Pernille Erenbjerg forklarer selv, at man godt ved, at diversitet skaber værdi, og hun tror på, at vi kommer til at se bestyrelser, som er bredere sammensat, både med hensyn til køn, nationalitet, alder og så videre.

“Simpelthen fordi det giver god forretningsmæssig mening. Vi har dog stadig gavn af at sætte fokus på emnet, og jeg håber, at jeg kan inspirere flere kvinder til at gå bestyrelsesvejen og på den måde bruge deres erfaringer og kompetencer til at udvikle vores virksomheder og skabe værdi. Det kræver noget arbejde, men det er fantastisk givende og udviklende”, siger Pernille Erenbjerg.

Der var 15 kvinder fra dansk erhvervsliv med i opløbet om at blive modtagere af Women’s Board Award.

Se også: Kvinder foretrækker mobilen fremfor deres partner

Tidligere vindere af Women’s Board Award

WBA blev uddelt for første gang i Danmark i 2014. Tidligere modtagere af prisen:

  • 2014: Eva Berneke, CEO, KMD
  • 2015: Merete Eldrup, CEO, TV2
  • 2016: Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden.

Vinderen modtager et stipendium til INSEAD.

Se også: Billig mobilabonnement

Kort bio om Pernille Erenbjerg

Pernille Erenbjerg har siden 2003 haft ledelsesposter hos TDC, hvor hun nu står i spidsen som selskabets administrerende direktør. Ved siden af jobbet i TDC har hun kastet sig over en række forskellige bestyrelsesposter.

Hun sidder i bestyrelsen hos Genmab A/S og DFDS A/S og er desuden formand for revisionsudvalget i begge selskaber.

Se også: Nyheder om TDC