yousee roaming japan kina singapore malaysia hongkong

YouSee tilføjer Hongkong, Kina, Japan, Malaysia og Singapore i roaming-pakken

YouSee inkluderer nu fem populære rejsemål i Asien i deres store roaming-pakke. Det betyder, at kunderne fremover kan bruge telefonen som i Danmark, når de rejser til Hongkong, Kina, Japan, Malaysia og Singapore. De har altså samme mængde tale, sms og data med i pakken, som de er vant til fra Danmark – dog højst 20 GB data.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

YouSee-roaming i Hongkong, Kina, Japan, Malaysia og Singapore

”Vi kan se, at vores kunder rejser en del til Asien, og her i februar lander de fleste i Hongkong, Malaysia og Singapore, mens de i marts og april oftere tager til Kina og Japan”, siger Hans Henrik Knudsen, produktdirektør i YouSee og tilføjer, at YouSee dermed er det eneste danske mobilselskab, der tilbyder roaming i Japan som en del af abonnementet.

Med tilføjelsen af de fem asiatiske lande kan man nu tage mobilen med til 48 lande uden at bekymre sig om store ekstraregninger, hvis man har en af de to store mobilpakker. Sidste år inkluderede YouSee nemlig 7 lande, USA, Thailand, Australien, New Zealand, Tyrkiet og Færøerne, i pakkerne, og det medførte en stor stigning i dataforbruget.

Se også: Guide til billig roaming 

 

Fri roaming får dataforbrug til at eksplodere

”Efter vi inkluderede de syv nye lande sidste år er det totale dataforbrug i landene steget med 1.900 pct. Altså en 19-dobling. Og i Canada alene er dataforbruget endda steget med 29 gange. Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt. Danskerne er allerede storforbrugere af mobildata, og denne adfærd tager de selvfølgelig også med sig, når de rejser på ferie i Thailand eller Tyrkiet,” siger Hans Henrik Knudsen, produktdirektør i YouSee.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer med roaming

 

Mere data i Danmark og udlandet

Også herhjemme stiger dataforbruget støt, og derfor ændrer YouSee også lidt på datamængden i de mindre pakker, hvor omkring 40 procent af mobilkunderne nu får mere data med i pakkerne.

”Vi kan se, at vores kunder i gennemsnit bruger mere og mere data, og det behov skal vores mobilpakker selvfølgelig også afspejle. Derfor giver vi nu mere data med i de pakker, hvor vi vurderer, at kunderne har for lidt i forhold til, hvad man har brug for i et stadig mere digitaliseret samfund”, forklarer Hans Henrik Knudsen.

Det stigende dataforbrug har også fået YouSee til at løfte mængden af roaming-data på de store pakker, så man nu får 20 GB i stedet for 15 GB uden for Danmark.

Se også: Nyheder om YouSee