Hvilken Samsung Galaxy S22 skal man vælge?
I denne uges Fokus sætter vi Fokus på de nye telefoner i Samsungs S22-serie. Alle tre modeller er interessante og appellerer til forskellige budgetter.
S22 er den billigste, mens S22+ og S22 Ultra er de to dyreste modeller. Vi har prøvet alle tre modeller og i videoen herover vores bud på, hvilken af de tre modeller, der er mest interessant og hvilken man bør gå efter alt efter behov.
Sponseret budskab
Forudbestil Samsung Galaxy S22 (priser fra 5.599,-) hos CBB
Test af Polestar 2 + fokus på greentech
Vi har også testet den nye Polestar 2 elbil – vi fælder dom. Vi taler om greentech – grønne teknologier der skal sikre den grønne omstilling verden over, så vi kan blive ved med at holde den nuværende levestandard og forhåbentlig hæve den for millioner af mennesker. Vi taler om grønne teknologier og mulighederne, som de giver.
Vi taler også om Samsungs nye opdateringspolitik for telefoner, tablets og smartwatch. Hele fire år får man fremover, når det gælder nye Android-opdateringer og fem år med sikkerhedsopdateringer. I hvert fald for den nye S22-serie, for S21, Z Fold 3, Z Flip 3 og den nye Tab S8.
Når det gælder ure, er det Galaxy Watch 4 med WearOS, der bliver omfattet af politikken.
Se også: Flere Fokus videoer