Lavere varmeregning: Brug smart termostat

En smart termostat kan reducere din varmeregning og elregning med langt over 1000 kroner om året. Hør om muligheder og priserne.

Danskernes elregning stiger. Det har blæst og regnet for lidt i Norge til at landets grønne energikilder har kunnet levere nok energi til den danske og europæiske efterspørgsel. Samtidig er der krigen i Ukraine, hvor krigsføreren Rusland har forværret den energikrise, der allerede var i gang inden invasionen.

På blot et år er varmeudgifterne til gas i Danmark steget med næsten 90 procent trods faktisk lavere forbrug.

Hvordan kan man reducere varmeudgifter?

Der er dog en metode til at reducere varmeudgifterne – brug en smart termostat. Ved hjælp af intelligente teknologier som smarte termostater kan forbrugerne i gennemsnit spare 22 procent på deres elregning – 1.700-1.800 kroner årligt.

Det er for en familie på fire. Den reelle besparelse per husstand vil naturligvis variere fra husstand til husstand alt efter antal m2 og antal personer.

Smart termostat til hjemmet

Smart termostater findes både til radiatorer, fyr, gulvvarme og klimaanlæg. En smart termostat til en radiator erstatter den traditionelle termostat. I smart-termostaten sidder et batteri og lidt elektronik, herunder Wi-Fi og / eller Bluetooth og en lille elektrisk motor, som drejer på radiatorens ventil for at skrue op og ned for varmen.

Smart termostaten kan indstilles og styres via en app. For eksempel kan du opsætte en ugeplan for, hvilken temperatur radiatoren skal have på forskellige tidspunkter af alle ugens dage. Med nogle smart termostater er det også muligt at aktivere en funktion, så radiatorerne automatisk slukker, når man forlader sit hjem og tænder igen, når man kommer hjem – de bruger altså geofencing. Nogle termostater registrerer også åbne vinduer og slukker for varmen.

Priser

Man kan komme i gang fra cirka 250 kroner. Priser op til 1300 kroner, men så får man også pakke med tre. Herunder kan du se tre gode smart termostater.

Tado° Smart Radiator Thermostat Starter Kit V3+

Tado har en app, hvor man kan indstille termostaten og oprette ugeplaner. Termostaterne fungerer sammen med en netværksbridge, og derfor skal man have starterkittet.

Termostaten viser også temperaturen på et LED-display.

Se den laveste pris på Tado° Smart Radiator Thermostat Starter Kit V3+

Netatmo smart-termostat Starter Pack

Pakken indeholder to termostater samt en internetbridge. Netatmo har også et lille display på termostaten, der viser temperaturen, og via appen kan du konfigurere, hvilken temperatur den skal have og automatisere termostaten. Netatmo lover pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds med besparelsen på varmeregningen.

Se den laveste pris på Netatmo smart-termostat Starter Pack

Danfoss Eco 2

Danfoss Eco 2 er en meget simpel og relativt billig smart termostat, som fungerer via Bluetooth. Et lille display viser temperaturen, og temperaturen kan styres fra en app eller ved at dreje på selv. Mulighed for at lave en ugeplan. Danfoss lover op til 23 procent besparelse på varmeregningen.

Se den laveste pris på Danfoss Eco 2

Se også: Fokus videoer om alt inden for IT, tele og tech